Dom vedrørende erstatningskrav efter færdselsuheld - spørgsmål om grov uagtsomhed

Sagens Baggrund

Sagen omhandler et erstatningskrav for personskade, der opstod som følge af et færdselsuheld den 17. juli 1988. Sagsøgeren, der kørte på knallert, blev påkørt af en bil, som var ansvarsforsikret hos sagsøgte, Forsikringsselskabet Plansikring G/S. Sagsøgte havde forud for retssagen kun udbetalt to tredjedele af sagsøgerens erstatningskrav.

Parternes Anbringender

Sagsøgerens Påstand

Sagsøgeren påstod, at sagsøgte skulle dømmes til at betale den resterende tredjedel af erstatningskravet, i alt 136.019,00 kr. med procesrenter. Sagsøgeren anførte, at der var objektivt ansvar for sagsøgte, og at spørgsmålet om sagsøgtes eventuelle ansvar skulle bedømmes efter culpareglerne. Sagsøgeren bestred, at der var udvist grov uagtsomhed, der kunne begrunde en nedsættelse af erstatningen. Det blev fremført, at vidneforklaringerne var modstridende, og at der ikke forelå en bevidst grov uagtsom handling fra sagsøgerens side. Ved den mindste tvivl om årsagen til svingningen skulle der ydes fuld erstatning.

Sagsøgtes Påstand

Sagsøgte påstod frifindelse. Det blev gjort gældende, at sagsøgeren ved grov uagtsomhed havde medvirket til skadens indtræden, idet sagsøgeren svingede ud foran bilen uden at se sig for og uden at give tegn. Sagsøgte henviste til Færdselsloven § 101, stk. 2, som grundlag for at nedsætte erstatningskravet med en tredjedel. Sagsøgte fremhævede desuden, at sagsøgeren havde vedtaget et bødeforlæg for overtrædelse af Færdselsloven § 3, stk. 1, Færdselsloven § 26, stk. 3, og Færdselsloven § 106, stk. 2, jf. Færdselsloven § 105, stk. 1 og Færdselsloven § 118, stk. 1, hvilket blev anset som en erkendelse af skyld i skadens indtræden.

Sagens Omstændigheder og Vidneforklaringer

Færdselsuheldet fandt sted den 17. juli 1988 kl. 11.26 på Lystrupvej i Århus. Sagsøgeren kørte på knallert i nordlig retning på en cykelsti og svingede ud på vejbanen, hvor han blev påkørt af en bil, der kørte i samme retning.

Arbejdsstyrelsen havde i medfør af Erstatningsansvarsloven § 10 vurderet sagsøgerens méngrad til 30% og erhvervsevnetab til 25%.

Der blev afgivet flere vidneforklaringer:

• Vidne 1 (Person 1): Forklarede, at sagsøgeren kørte fra vidnets bopæl på knallert for at hente flag på sin læreplads. Vidnet var bekendt med cykelstien og dens forløb, og at der i dag er opsat spærring og stopskilt, som ikke fandtes i 1988. Sagsøgeren virkede frisk, da han kørte.

• Vidne 2 (Person 2): Forklarede, at hun så knallertkøreren trække pludselig til venstre tværs over vejbanen uden at se sig tilbage. Umiddelbart efter så hun knallertkøreren flyve gennem luften. Hun så ikke selve sammenstødet, men bemærkede en bil standset op efterfølgende.

• Vidne 3 (Person 3): Forklarede, at hun så knallertkøreren køre på cykelstien, næsten side om side med en personbil. Knallertkøreren trak pludselig til venstre ud over vejbanen uden at se sig for, så tæt på bilen, at bilisten ikke havde chance for at undgå påkørsel. Hun så knallertkøreren blive ramt af bilens forparti og flyve op i luften. Bilens ene forhjul var punkteret, og bilen var kommet helt over i den venstre kørebane i forsøget på at undgå uheldet. Vidnet mente, at bilen kørte med normal hastighed.

Rettens Afgørelse og Begrundelse

Retten lagde til grund, at sagsøgeren på sin knallert svingede til venstre fra cykelstien ud over vejbanen uden at se sig for til siden eller bagud og uden at give tegn. Denne manøvre skete så tæt på den i samme retning kørende bil, at bilens fører, der ikke antages at have kørt uforsvarligt, ikke havde mulighed for at undgå påkørslen.

Det blev dog ikke klarlagt eller sandsynliggjort, hvad årsagen til sagsøgerens svingningsmanøvre var. Derfor fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde udvist grov uagtsomhed i en sådan grad, at det skulle medføre en nedsættelse af erstatningskravet i medfør af Færdselsloven § 101, stk. 2.

Domslut

Sagsøgte, Forsikringsselskabet Plansikring G/S, blev dømt til at betale sagsøgeren 136.019,00 kr. med tillæg af sædvanlige procesrenter af 134.600,00 kr. fra den 17. juli 1988 og af resten af det påstævnte beløb fra sagens anlæg den 13. marts 1991, indtil betaling sker.

Sagsøgte blev desuden pålagt at betale sagsomkostninger til statskassen på 16.104 kr., en retsafgift på 2.160 kr. (som ville have været betalt, hvis sagsøgeren ikke havde fri proces), samt 120,25 kr. for positive udlæg.