Afgørelse om afvisning af dækning efter kørsel over for rødt lys
Dato
18. september 2019
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Auto
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
If
Dokument
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende dækning under en autoforsikring efter et færdselsuheld i et lyskryds.
Sagens baggrund og hændelsesforløb
Klageren påkørte en cyklist i et lyskryds den 6. juni 2018. Klageren fastholder, at han ikke kørte over for rødt lys, men bremsede ned og kørte frem, da lyset skiftede til grønt. Han så cyklisten i sidste øjeblik. Politirapporten indeholder dog vidneforklaringer, der indikerer, at klageren kørte over for rødt lys.
Klagerens hovedpåstande og argumenter
Klageren støtter sin påstand om dækning på to hovedanbringender:
Tilsagn om dækning
Klageren anfører, at If Skadeforsikring mundtligt gav et ubetinget tilsagn om dækning ved skadeanmeldelsen. Han blev henvist til et værksted og fik at vide, at kaskoforsikringen dækkede, bortset fra selvrisikoen. Han mener, at forsikringsselskabet burde have taget et udtrykkeligt forbehold, hvis dækningen var betinget af politirapportens indhold. Klageren henviser til, at risikoen for uklarheder i aftaler som hovedregel bør ligge hos den erhvervsdrivende part, der har lettest ved at absorbere et eventuelt tab.
Ingen grov uagtsomhed
Klageren bestrider, at han har handlet groft uagtsomt. Han anfører, at selv hvis han kørte over for rødt, skyldtes det et kort øjebliks distraktion – en såkaldt "klapfejl" – hvilket ifølge retspraksis ikke udgør grov uagtsomhed i forsikringsaftalelovens forstand. Han fremhæver, at han bremsede ned, kørte med lavere hastighed end tilladt (ca. 20-30 km/t i en 50 km/t zone), og bremsede hårdt op ved synet af cyklisten. Klageren henviser til Højesteretsafgørelser, der definerer grov uagtsomhed som en meget høj grad af uagtsomhed, hvor handlingen er udtryk for en hensynsløs ligegyldighed over for andres liv og ejendom. Han påpeger, at politirapporten nævner skygger og kraftigt sollys på ulykkestidspunktet, som kan have påvirket sigtbarheden. Klageren henviser desuden til forarbejderne til Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2, der angiver, at grov uagtsomhed forudsætter en dadelværdig subjektiv adfærd.
Selskabets hovedpåstande og argumenter
If Skadeforsikring har redegjort for sagsforløbet og afgørelsen således:
Afvisning af dækningstilsagn
Selskabet bestrider at have givet et ubetinget dækningstilsagn. Skaderådgiveren afviser at have sagt, at det var uden betydning, om klageren kørte over for rødt. Selskabet henviser til interne notater, der viser, at dækningen var betinget af politirapportens indhold. De påpeger, at telefonsamtalen ikke blev optaget, og at klageren ikke tidligere har nævnt uenigheden om skyldsspørgsmålet ved anmeldelsen.
Grov uagtsomhed påvist
Selskabet fastholder, at klageren har handlet groft uagtsomt. De baserer dette på politirapporten og vidneudsagn, der indikerer, at klageren accelererede kraftigt og aggressivt kørte frem for rødt lys, tilsidesættende basale færdselsregler og uden hensyntagen til andres liv og ejendom. Selskabet finder ingen undskyldelige forhold, der indikerer en "klapfejl". De henviser til Ankenævnets praksis, hvor kørsel over for rødt som udgangspunkt anses for grov uagtsomhed, medmindre der foreligger formildende omstændigheder.
Klageren får ikke medhold i sin klage.
Ankenævnet har lagt vægt på, at klageren den 6. juni 2018 var involveret i et færdselsuheld, hvor han i et kryds påkørte en tværkørende cyklist. Det fremgår af politiets rapport, at begge parter var overbeviste om, at de kørte frem for grønt, da kollisionen skete. Nævnet finder det dog bevist, at klageren kørte over for rødt lys.
Nævnet bemærker, at tingsskade sket ved kørsel over for rødt lys efter nævnets praksis som udgangspunkt anses for at være forvoldt ved grov uagtsomhed. Foreligger der formildende omstændigheder, kan dette dog efter en konkret vurdering føre til, at udgangspunktet fraviges. I denne sag finder nævnet ikke grundlag for at statuere, at der foreligger sådanne formildende omstændigheder, der kan fravige udgangspunktet om grov uagtsomhed ved kørsel over for rødt.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på vidneudsagn fra politiets afhøringsrapport, der beskriver, at klageren accelererede meget hurtigt op og kørte aggressivt frem mod rødt lys. Vidnerne bemærkede, at klageren tilsyneladende ikke bremsede ned, eller i hvert fald ikke tilstrækkeligt, og at cyklisten blev slynget flere meter i luften, hvilket indikerer en betydelig fart. Klagerens placering i 3. vognbane og uheldets placering i krydset underbygger, at klageren kørte over for rødt, og at den skadelidte cyklist ikke kan antages at have krydset flere vognbaner for rødt uden at dette var blevet bemærket af vidnerne.
Vedrørende dækningstilsagnet finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at selskabet har afgivet et betingelsesløst dækningstilsagn i forbindelse med den telefoniske anmeldelse af skaden. Nævnet har lagt vægt på, at samtalen ikke blev optaget, og at parterne har forskellige opfattelser af indholdet. Et internt notat fra selskabet indikerer, at dækningen var betinget af politirapportens indhold. En berettiget forventning om et betingelsesløst dækningstilsagn forudsætter, at klageren ikke har haft rimelig anledning til at antage, at spørgsmålet om kørsel over for rødt ville være en del af forsikringssagen, hvilket ikke var tilfældet her.
Ankenævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning under kaskoforsikringen i medfør af Forsikringsaftaleloven § 18, da klageren har handlet groft uagtsomt.
Lignende afgørelser