Sag om voldtægt på bosted; spørgsmål om navneforbud og bevisførelse
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Status
Appelleret
Dato
3. juli 2024
Sted
Retten på Frederiksberg
Sagsemner
Seksual forbrydelser
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Parter
Partsrepræsentant: Forsvarer: Kristian Mølgaard, Bistandsadvokat: Sophia Dankelev,
Part: Anklagemyndigheden: Anklagemyndigheden
Sagen omhandler en hovedforhandling mod en tiltalt person, der er anklaget for seksuelle overgreb. Den foreliggende retsbog dækker den første dag af hovedforhandlingen, hvor der blev afsagt kendelse om navneforbud for Tiltalte.
Sagens Baggrund og Forløb
Den 2. juli 2024 blev Retten på Frederiksberg sat for at behandle en sag, hvor Anklagemyndigheden havde rejst tiltale mod en person (Tiltalte) for seksuelle overgreb. Retsmødet var offentligt, og reglerne i Retsplejeloven § 66, stk. 2 og Retsplejeloven § 91 blev overholdt.
Tiltalte, født i 1966, var ansat som omsorgshjælper på et bosted for autister og havde været det i cirka tre måneder. Sagen omhandler en episode den 4. september 2023, hvor Tiltalte var ansvarlig for at hjælpe Forurettede, en beboer på bostedet, med baderutinen. Tiltalte er sigtet for voldtægt efter Straffeloven § 216, stk. 1, overtrædelse af Straffeloven § 155, Straffeloven § 218 og Straffeloven § 219, nr. 3.
Tiltaltes Forklaring
Tiltalte nægtede sig skyldig i anklagerne. Han forklarede, at hans vagt startede kl. 14.30, og han blev sendt hjem ca. kl. 20.15. Han skulle oprindeligt passe en anden beboer, men endte med at passe Forurettede fra kl. 18.00, efter at have spurgt om en ekstra beboer.
Baderutinen
Tiltalte beskrev baderutinen, hvor Forurettede selv tog tøjet af og badede i 5-7 minutter. Herefter skulle hun vaskes under armene, i numsen og i skridtet med engangsskumklude. Han forklarede, at han tog handskerne af undervejs, da hans forhud kløede voldsomt på grund af herpes. Han kløede sig med venstre hånd, mens han holdt om sin penis med højre. Han vaskede Forurettede uden handsker, først i numsen og derefter i skridtet.
Blødning og Reaktion
Efter badet opdagede Tiltalte, at Forurettede blødte ned ad benet. Han blev rystet, skyllede blodet af og gav hende en menstruationsble på. Han informerede en kollega, Vidne 1, om blødningen. Han forklarede, at blødningen måtte stamme fra hans egen forhud, efter at han havde kløet sig. Han havde forud for vagten modtaget oralsex, hvilket kunne have efterladt rester.
Vidneforklaringer
Flere vidner, kolleger fra bostedet, afgav forklaringer:
- Vidne 1 forklarede, at Forurettedes baderutine den pågældende dag tog længere tid end normalt. Tiltalte kom ud fra badet svedende og rød i hovedet. Han fortalte, at Forurettede blødte fra underlivet, og at han mente, det var en rift. Vidne 1 bemærkede, at Forurettede græd og virkede ked af det, hvilket var atypisk for hende.
- Vidne 2 forklarede, at hun og Vidne 3 blev tilkaldt af Vidne 1, da Forurettede blødte. De konstaterede blødning og tog Forurettede til Rigshospitalets center for seksuelle overgreb, efter at have forsøgt at ringe 1813. Vidne 2 beskrev Tiltaltes adfærd som nervøs og svedende efter episoden. Hun havde tidligere bemærket seksualiserede og upassende kommentarer fra Tiltalte.
- Vidne 3 bekræftede, at Tiltalte havde bedt om at få Forurettede den dag. Hun så Tiltalte komme ud fra baderutinen med toiletpapir og bekræftede, at Forurettede blødte og var ked af det.
Vidnerne bekræftede, at Forurettede er autist og svært udviklingshæmmet, og at hun ikke kan kommunikere eller give samtykke.
Anmodning om Navneforbud
Forsvareren anmodede om navneforbud for Tiltalte. Anklageren havde ingen bemærkninger, men en journalist fra KøbenhavnLIV protesterede. Retten procederede spørgsmålet, hvilket førte til den afsagte kendelse.
Sagen blev udsat til fortsat hovedforhandling den 3. juli 2024.
Kendelse om Navneforbud
Retten afsagde kendelse om navneforbud for Tiltalte.
Det blev bestemt, at det forbydes offentligt at gengive navn, stilling og bopæl for Tiltalte, eller på anden måde at offentliggøre hans identitet.
Afgørelsen blev truffet med henvisning til Retsplejeloven § 31, stk. 1, nr. 2, idet retten vurderede, at en offentlig gengivelse af Tiltaltes identitet, på grund af sagens karakter og tidlige stadie, kunne indebære en unødvendig krænkelse. Retten bemærkede desuden, at pressen ville kunne dække sagen fyldestgørende uden at afsløre Tiltaltes identitet.
Lignende afgørelser