Højesteret fastslog lempelig fortolkning af færregel i køre- og hviletidssag og frifandt chauffør for frakendelse af kørekort

Denne sag omhandler fortolkningen af køre- og hviletidsreglerne, specifikt den såkaldte færgeregel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006, og dens anvendelse ved beregning af overtrædelser af hviletidsbestemmelserne.

Sagens Baggrund

Sagen blev anlagt af Rigsadvokaten mod en tiltalt chauffør og dennes virksomhed, Virksomhed ApS. Tidligere domme var afsagt af Retten i Roskilde og Østre Landsret. Kernen i sagen var, hvorvidt færgereglen i forordningens artikel 9, stk. 1, kunne anvendes, når en chauffør ikke havde afholdt en regulær daglig hviletid som krævet i artikel 8, stk. 2.

Parternes Påstande og Anbringender

• Tiltalte og Virksomhed ApS:

  • Påstod formildelse af straffen.
  • Tiltalte påstod frifindelse for påstanden om betinget frakendelse af førerretten.
  • De anførte, at færgereglen skulle finde anvendelse uanset om hviletidsreglerne i artikel 8 var fuldt ud overholdt. Hvis færgereglen anvendes, var overskridelsen af hviletiden 22%, hvilket er under grænsen på 30% for frakendelse af førerretten i henhold til Færdselsloven § 125, stk. 6.

• Anklagemyndigheden:

  • Påstod stadfæstelse af dommen for Tiltalte og skærpelse for Virksomhed ApS.
  • Anførte, at færgereglen forudsætter, at der er afholdt en regulær daglig hviletid (mindst 11 timer eller 3+9 timer) inden for 24-timers perioden, med specifikke betingelser for afbrydelser (maksimalt to afbrydelser, samlet højst én time, og adgang til køje/liggeplads).
  • Da Tiltalte kun havde afholdt 8 timer og 34 minutters hvil, var dette ikke en regulær hviletid, og færgereglen fandt derfor ikke anvendelse. Beregningen af hviletiden skulle derfor ske efter artikel 8, stk. 2.

Sagens Faktum

Det var ubestridt, at Tiltalte under en færgeoverfart fra Aarhus til Kalundborg afbrød sit hvil to gange i sammenlagt 50 minutter og havde adgang til en køje. Ved udløbet af den relevante 24-timers periode havde Tiltalte kun afholdt 8 timer og 34 minutters hvil. Dette betød en mangel på 2 timer og 26 minutter i forhold til kravet om 11 timers regulær hviletid, svarende til en overskridelse på ca. 22%.

Retsgrundlag og Praksis

Sanktioneringen af overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne er i Danmark fastsat i Færdselsloven § 86 a og Færdselsloven § 118, stk. 7. Der er indført et gradueret sanktionssystem, hvor bødens størrelse og spørgsmålet om frakendelse af førerretten afhænger af den procentvise overskridelse. En overskridelse på mere end 30% medfører betinget frakendelse af førerretten i henhold til Færdselsloven § 125, stk. 6.

Rigspolitiet havde tidligere en administrativ praksis i virksomhedskontrollen, der var mere lempelig end vejkontrollen i forhold til færgereglen, men denne praksis var under overvejelse for at blive bragt i overensstemmelse med vejkontrollens strengere fortolkning.

Højesterets Afgørelse

Højesteret fastslog, at den såkaldte færgeregel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006, artikel 9, stk. 1, kun finder anvendelse, når der er afholdt en regulær daglig hviletid som defineret i artikel 4, litra g (mindst 11 timer eller 3+9 timer). Reglen kan ikke anvendes ved en reduceret daglig hviletid (mellem 9 og 11 timer).

Da Tiltalte kun havde afholdt 8 timer og 34 minutters hvil inden for den relevante 24-timers periode, blev dette ikke anset for en regulær daglig hviletid. Færgereglen fandt derfor ikke anvendelse, og overtrædelsen blev beregnet i forhold til kravet om 11 timers regulær hviletid. Overskridelsen udgjorde 2 timer og 26 minutter, svarende til ca. 22%.

Dommens Konklusion

• Tiltalte:

  • Straffes med en bøde på 2.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.
  • Frifindes for påstanden om betinget frakendelse af førerretten, da overskridelsen på 22% er under grænsen på 30% for frakendelse i henhold til Færdselsloven § 125, stk. 6.

• Virksomhed ApS:

  • Straffes med en bøde på 4.500 kr. Højesteret fandt ikke grundlag for at nedsætte bøden for selskabet, selvom Tiltalte også var eneanpartshaver og direktør, idet selskabet og føreren ikke udgør samme formueenhed, og præventive hensyn taler imod en nedsættelse.

• Sagsomkostninger:

  • Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.