Refusion af barseldagpenge under graviditetsbetinget sygdom op til overenskomstmæssig orlov

NN, ansat i B Kommune, blev sygemeldt med graviditetsbetingede gener fra 11. januar 2010. Sygemeldingen forventedes at vare resten af graviditeten frem til fødslen, som var forventet 3. juli 2010. NN gik direkte fra sygemelding til barselorlov den 8. maj 2010.

Som offentligt ansat havde NN en overenskomstmæssig ret til at påbegynde barselorlov 8 uger før forventet fødsel, hvilket var fra 8. maj 2010. A Kommune afslog refusion af barselsdagpenge til B Kommune for perioden 8. maj til 27. maj 2010. A Kommune mente, at NN i denne periode ikke længere havde en arbejdsforpligtelse og derfor ikke var forhindret i at arbejde på grund af sygdom.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede A Kommunes afgørelse og fandt, at B Kommune var berettiget til refusion. A Kommune klagede herefter til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fandt, at B Kommune var berettiget til refusion af barselsdagpenge.

Ankestyrelsens begrundelse

• NN opfyldte kravet om uarbejdsdygtighed på grund af graviditetsbetinget sygdom. Dette betød, at hun var berettiget til fravær og barselsdagpenge under fraværet i henhold til Barselsloven § 6 og Barselsloven § 20.
• B Kommune, som udbetalte løn under NN's fravær, var berettiget til refusion af de barselsdagpenge, som NN ellers ville have haft ret til fra kommunen, jf. Barselsloven § 39.
• Retten til refusion fortsætter fra første fraværsdag og indtil raskmelding. Da NN's sygemelding forventedes at vare resten af graviditeten frem til fødselstidspunktet, fortsatte retten til refusion af barselsdagpengene.
• Det forhold, at NN havde en overenskomstmæssig ret til at gå på orlov 8 uger før forventet fødsel, ændrede ikke på hendes ret til dagpenge efter Barselsloven § 15, stk. 1. En overenskomstmæssig ret til orlov ophæver ikke en lægeligt dokumenteret sygemelding.