Fortrydelsesfristens beregning ved ophør af sygedagpenge

NN udeblev fra et opfølgningsmøde med kommunen i juli 2010 uden rimelig grund. Kommunen standsede NN's sygedagpenge og traf senere afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge samt afslag på genoptagelse. NN medvirkede igen i kommunens opfølgning i august 2010.

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse om ophør, men ændrede afgørelsen om genoptagelse. Nævnet fandt, at NN havde medvirket igen inden fortrydelsesfristens udløb, som de mente løb fra tidspunktet for partshøringen, umiddelbart efter den manglende medvirken.

A Kommune klagede til Ankestyrelsen. Kommunen argumenterede for, at fortrydelsesfristen burde løbe fra tidspunktet for den manglende medvirken, da NN allerede ved indkaldelsen til mødet var orienteret om konsekvenserne og fortrydelsesretten.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrer Beskæftigelsesankenævnets afgørelse for så vidt angår starttidspunktet for fortrydelsesfristen. Udvalget fastslår, at fortrydelsesfristen i Sygedagpengeloven § 21, stk. 4 skal regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen om bortfaldet er meddelt den sygemeldte.

• Begrundelsen er, at en afgørelse efter almindelige forvaltningsretlige principper først får virkning, når den er meddelt borgeren. Dette princip, sammenholdt med kravet om partshøring i Sygedagpengeloven § 21, stk. 3, betyder, at den sygemeldte først er underrettet om bortfaldet, når afgørelsen er kommunikeret.
• Da NN igen medvirkede ved kommunens opfølgning inden for den korrekt beregnede fortrydelsesfrists udløb, genoptages retten til sygedagpenge fra dagen efter NN igen medvirkede.