Sag om forældelse af krav på ulykkesforsikring efter knæskade

Klageren havde en ulykkesforsikring hos Codan Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for en knæskade, han pådrog sig under en fodboldkamp den 24. september 2001. Selskabet afviste kravet med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 29 om forældelse.

Sagens omstændigheder

• Klageren vrikkede over på sit venstre knæ under en fodboldkamp den 24. september 2001, hvilket resulterede i en flosset forreste korsbånd.
• Skaden blev anmeldt den 26. september 2005.
• Lægejournaler viste, at klageren havde en MCL-læsion og mistanke om en ACL-læsion, og han blev behandlet med en DonJoy skinne.
• Ved en kontrol den 15. februar 2002 blev det noteret, at klageren ikke var interesseret i en ACL-rekonstruktion, da han ikke havde problemer med benet i det daglige, og han blev opfordret til at anmelde skaden til sin ulykkesforsikring.
• Den 5. september 2006 blev klageren henvist til en MR-scanning på grund af tiltagende smerter i knæet. Scanningen viste en sikker ACL-læsion.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at han først begyndte at opleve gener i knæet i 2005 og derfor ikke burde være bundet af forældelsesfristen fra 2002. Han ønskede økonomisk kompensation for sin knæskade, betaling for operation og dækning for genoptræning samt godtgørelse for forringelse af livsførelsen.
• Selskabet fastholdt, at kravet var forældet, da klageren var bekendt med skaden og dens følger senest i februar 2002, hvor han afsluttede sin primære behandling og blev opfordret til at anmelde skaden. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 29 og Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet traf en afgørelse, hvor flertallet var enige med selskabet i, at klagerens krav på erstatning var forældet ved udløbet af 2004. Dette baserede de på, at klageren efter den primære behandling i 2002 fortsat havde gener i knæet, og at han blev opfordret til at anmelde skaden til sit forsikringsselskab på dette tidspunkt. Mindretallet fandt det betænkeligt at fastslå forældelse, da klageren angiveligt var uden problemer i dagligdagen indtil 2005.

Konklusion

Klagen blev ikke taget til følge.