Tilbagekaldelse af mundtlig afgørelse om forlængelse af sygedagpenge - utilstrækkeligt oplysningsgrundlag og manglende partshøring

En lønmodtager var sygemeldt fra november 1999 på grund af følger efter bækkenløsning, whiplash og depression. Hun blev opsagt i juni 2000, og varighedsbegrænsningen for sygedagpenge indtrådte 30. november 2000.

I november 2000 fik lønmodtageren et mundtligt tilsagn fra kommunen om forlængelse af sygedagpenge, da hun ventede på en operation for skelen og forventedes arbejdsprøvet derefter. Dette tilsagn blev givet på et møde, hvor en repræsentant fra Distriktspsykiatrisk center deltog.

Kort efter opstod der tvivl internt i kommunen om muligheden for forlængelse. Den 8. december 2000 meddelte kommunen skriftligt, at der ikke var grundlag for at forlænge dagpengene udover 30. november 2000, da betingelserne i Barselsloven § 22, stk. 1 ikke var opfyldt. Kommunen henviste til lægelige oplysninger, der indikerede, at lønmodtageren ikke forventedes raskmeldt inden for 26 uger, og at revalidering ikke var overvejende sandsynlig. Dog udbetalte kommunen dagpenge frem til 10. december 2000 grundet manglende skriftlig orientering om ophøret.

Det sociale nævn fandt, at kommunen var berettiget til at annullere det mundtlige tilsagn, da det var ugyldigt på grund af fejlfortolkning af reglerne og utilstrækkelig sagsbehandling. Nævnet vurderede dog, at lønmodtageren var i god tro og derfor berettiget til sygedagpenge i en yderligere periode fra 11. december 2000 til 11. marts 2001, da hun burde have et længere varsel.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fandt, at lønmodtageren havde ret til dagpenge til og med 31. december 2000.

Begrundelse for tilbagekaldelse og varsel

Ankestyrelsen fastslog, at kommunen var berettiget til at tilbagekalde den mundtlige afgørelse af 2. november 2000 om forlængelse af dagpengeudbetalingen, da den var truffet på et utilstrækkeligt grundlag og derfor var ugyldig. Dette skyldtes, at lønmodtageren ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af dagpengeudbetalingen udover 30. november 2000, jf. Barselsloven § 22, stk. 1.

Dog fandt Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde givet et rimeligt varsel for ophøret af dagpenge. Dagpenge er en korttidsydelse, og kommunen skal løbende vurdere, om betingelserne er opfyldt, jf. Barselsloven § 24.

Ankestyrelsen vurderede, at et varsel svarende til perioden fra afgørelsen af 8. december 2000 og indtil udgangen af december 2000 var rimeligt. Dette ville give lønmodtageren tid til at indrette sig på den ændrede forsørgelsesmæssige situation.

Yderligere bemærkninger

• Lønmodtageren var i god tro ved modtagelsen af det mundtlige tilsagn.
• Lønmodtageren havde ikke pligt til at tilbagebetale dagpenge modtaget efter det sociale nævns afgørelse for perioden 1. januar 2001 til 11. marts 2001, da hun ikke havde modtaget dem mod bedre vidende, jf. Barselsloven § 37, stk. 2.
• Ankestyrelsen tilføjede, at nævnet burde have udtalt kritik over for kommunen på grund af manglende partshøring forud for tilbagekaldelsen.