Ankestyrelsens afgørelse om status som lønmodtager for freelancejournalist vedrørende dagpenge

En freelancejournalist søgte kommunen om dagpenge i forbindelse med sin søns fødsel. Kommunen og det sociale nævn vurderede, at han skulle betragtes som selvstændig erhvervsdrivende ved beregning af dagpenge. De lagde vægt på, at hans arbejde mere handlede om at levere et samlet arbejdsresultat end en personlig arbejdsindsats, og at han ikke var undergivet arbejdsgivers ledelse og instruktion i et omfang, der svarede til et lønmodtagerforhold. Nævnet fremhævede også, at hans indkomst hidrørte fra flere forskellige arbejdsforhold, og at han betegnede sig som freelancejournalist, hvilket ifølge nudansk ordbog betød "uden fast tilknytning til en virksomhed".

Dansk Journalistforbund oplyste derimod, at journalisten var lønmodtager i forhold til skattelovgivningen, arbejdsløshedslovgivningen, ferieloven og ATP-loven. Han havde to faste arbejdsgivere, hvor arbejdet blev udført på arbejdsgivernes udstyr og i deres lokaler, og hvor han var undergivet ledelse og instruktion. Begge hovedarbejdsgivere indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, betalte ATP og SP, og udbetalte feriepenge. Journalisten var desuden ikke momsregistreret og var medlem af en A-kasse for lønmodtagere.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fandt, at freelancejournalisten ud fra en samlet vurdering måtte anses som lønmodtager i dagpengelovens forstand. Sagen blev hjemvist til kommunen for beregning af dagpenge i forbindelse med fædreorlov.

Ankestyrelsen lagde vægt på flere forhold, der pegede på et lønmodtagerforhold:

• Aftalebekræftelsen med arbejdsgiver A, hvoraf fremgik, at journalisten var ansat som journalistisk medarbejder, refererede til centerlederen, og havde nærmere oplistede arbejdsopgaver.
• Han modtog et fast månedligt honorar på 10.000 kr., ferietillæg, og godtgørelse for kørsel og rejse. Alle nødvendige udgifter i forbindelse med bladproduktionen blev betalt af arbejdsgiver A.
• Arbejdet blev udført hos arbejdsgiver A og B, hvor han anvendte deres udstyr og lokaliteter.
• Han var undergivet arbejdsgiver A's og B's ledelse og instruktion, og arbejdet udførtes for deres regning og risiko.
• Arbejdsgiver A og B indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, betalte ATP og SP, samt udbetalte feriepenge.
• Journalisten var ikke momsregistreret og var medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

Disse forhold understøttede, at der var tale om et tjenesteforhold snarere end selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. Barselsloven § 1, stk. 2 og Barselsloven § 2, stk. 2.