Bortfald af sygedagpenge grundet manglende medvirken til speciallægeundersøgelse
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Barselsloven, Sygedagpengeloven
Emner
Undersøgelse hos anden speciallæge, Manglende medvirken, Kommunens opfølgning, Dagpenge, Bortfald
En borger blev sygemeldt i juli 2004 med rygsmerter efter en arbejdsskade. Kommunen anmodede borgeren om at medvirke til en speciallægevurdering hos en bestemt sammenslutning af privatpraktiserende speciallæger for at belyse helbredstilstanden og arbejdsevnen. Borgeren skulle underskrive en samtykkeerklæring.
Borgeren returnerede ikke samtykkeerklæringen og oplyste telefonisk, at han fandt sig tilstrækkeligt undersøgt, og at han ønskede en eventuel speciallægeundersøgelse foretaget af en læge på et bestemt sygehus, som kendte ham. Kommunen varslede herefter, at sygedagpengene ville bortfalde, hvis borgeren ikke medvirkede, og fastsatte en frist for returnering af samtykkeerklæringen.
Da borgeren undlod at sende samtykkeerklæringen, stoppede Kommunen sygedagpengene fra og med 21. februar 2005. Borgeren klagede over afgørelsen, og Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, idet de fandt det nødvendigt at indhente speciallægeerklæringen og acceptabelt at anvende privatpraktiserende speciallæger. Borgerens forbund klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de mente, at borgerens ønske om en anden læge ikke kunne sidestilles med manglende medvirken.
Ankestyrelsen fandt, at Kommunen var berettiget til at stoppe udbetalingen af sygedagpenge fra 21. februar 2005.
Begrundelsen var, at kommunen ifølge Barselsloven § 8, stk. 1 og Barselsloven § 24, stk. 1 kunne kræve, at borgeren medvirkede i kommunens opfølgningsindsats, herunder en undersøgelse hos en speciallæge via en bestemt lægesammenslutning. Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren var blevet gjort opmærksom på konsekvensen af ikke at underskrive samtykkeerklæringen.
Ankestyrelsen vurderede, at en undladelse af at underskrive samtykkeerklæringen inden for den fastsatte frist måtte anses for manglende medvirken til kommunens opfølgning. Borgerens ønske om at blive undersøgt af en anden læge inden for det offentlige sygehussystem blev ikke anset for en rimelig grund til, at kommunens opfølgning med undersøgelse hos privatpraktiserende speciallæger ikke skulle finde sted. Ankestyrelsen tiltrådte således Nævnets afgørelse.
Lignende afgørelser