Standsning af sygedagpenge ved etablering af selvstændig virksomhed med lang åbningstid

En kvinde blev sygemeldt 31. maj 2002. Ved en opfølgningssamtale med kommunen 3. juli 2002 oplyste hun, at hun påtænkte at starte egen virksomhed.

Kommunen traf afgørelse 29. august 2002 om standsning af sygedagpenge pr. 28. august 2002. Begrundelsen var, at kvinden havde startet egen virksomhed med en daglig åbningstid på 8½ time og ikke længere blev anset for hverken hel eller delvis uarbejdsdygtig.

Det sociale nævn hjemviste sagen 17. januar 2003 til kommunen, da nævnet ikke fandt, at annonceringen af åbningstiderne dokumenterede fuld arbejdsdygtighed. Nævnet mente, at afgørelsen skulle træffes på grundlag af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder lægelige oplysninger og omfanget af den erhvervsmæssige beskæftigelse.

Kommunen fastholdt sin afgørelse 11. april 2003 om standsning af dagpenge fra 29. august 2002 efter at have indhentet en statusattest fra kvindens egen læge. Attesten viste, at kvinden selv kunne planlægge sin arbejdstid, og at hun var i medicinsk behandling samt i samtaleforløb.

Det sociale nævn ændrede kommunens afslag og tilkendte nedsatte dagpenge for perioden 30. august til 30. september 2002. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger ikke dokumenterede fuld arbejdsdygtighed, og at kvinden kun var raskmeldt på halvtid fra 1. september 2002. Desuden lagde nævnet afgørende vægt på kvindens oplysninger om 3 timers daglig arbejdstid, da kommunen ikke havde indhentet yderligere materiale til vurdering af den erhvervsmæssige beskæftigelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare betydningen af en selvstændig erhvervsdrivendes åbningstider for retten til nedsatte dagpenge, når der ikke er andre ansatte end den sygemeldte selv.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen med rette havde standset udbetalingen af sygedagpenge.

Begrundelsen var, at kvinden under sin sygdom havde etableret selvstændig virksomhed med en daglig åbningstid på 8½ time uden andre ansatte end hende selv. Der var således ikke grundlag for at anse hende for hverken fuldt ud eller delvis uarbejdsdygtig.

Ankestyrelsen henviste til Dagpengeloven § 5, stk. 1 om dagpenge ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Ligeledes henviste Ankestyrelsen til Dagpengeloven § 5, stk. 2 om nedsatte dagpenge til personer med selvstændig erhvervsindtægt ved delvis uarbejdsdygtighed, når lægen skønner, at ansøger højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen til belysning af kvindens helbred havde indhentet en statusattest fra egen læge. Det fremgik af denne attest, at kvinden selv havde mulighed for at tilrettelægge sit arbejde, men lægen havde ikke kendskab til det konkrete omfang af hendes arbejde.