Ret til sygedagpenge ved revalidering udelukkende af helbredsmæssige årsager

En sygehjælper med rygproblemer blev i 2002 overflyttet til lettere arbejde på et plejehjem. Efter anbefaling fra Arbejdsmedicinsk klinik fik hun en skånestilling på et dagcenter, men da skånehensynene ikke kunne opfyldes, blev hun afskediget pr. 31. marts 2003.

Fra 1. januar til 31. marts 2003 var hun i arbejdsprøvning i en børneinstitution, hvor hun fortsat modtog løn. Herefter blev hun bevilget virksomhedsrevalidering samme sted efter Aktivloven § 60. Under revalideringen, som skulle afsluttes 30. juni 2003, oplevede hun fortsat rygsmerter og havde 28 sygedage fordelt på 13 perioder, primært udløst af gåture med børnene.

Lægelige oplysninger dokumenterede en skæv ryg, benlængdeforskel, slidgigt og smerter i lænderyggen. Arbejdsløshedskassen kunne ikke have hende stående til rådighed grundet 46% sygefravær under revalideringen.

Kommunen afgjorde, at der fra 1. juli 2003 ikke kunne gøres mere, og at hun hverken havde ret til revalidering eller sygedagpenge. Det sociale nævn ændrede dette til ret til revalidering, men afslog sygedagpenge, da der ikke forelå lægelig dokumentation for fuld uarbejdsdygtighed pr. 1. juli 2003. Fagforeningen klagede over nævnets afgørelse, da den var i uoverensstemmelse med praksis i andre nævn. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare retten til sygedagpenge ved revalidering af helbredsmæssige årsager.

Ankestyrelsens principielle afgørelse

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at kvinden havde ret til sygedagpenge.

Ankestyrelsen fastslog, at en person efter praksis skal anses for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når der er truffet afgørelse om, at vedkommende er berettiget til revalidering udelukkende af helbredsmæssige årsager. Dette princip er relevant for fortolkningen af Sygedagpengeloven § 7 og Barselsloven § 5, stk. 1.

Afgørelsen ændrede det sociale nævns afgørelse.