Bortfald af sygedagpenge grundet udeblivelse fra informationsmøde
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Sygedagpengeloven
Emner
Misforståelse, Bortfald af dagpenge, Dagpenge, Ikke ganske særlige forhold, Stress
Lovreferencer:
En borger blev sygemeldt med stress fra den 8. august 2006 og afventede lægeundersøgelse. Kommunen indkaldte borgeren til et informationsmøde den 6. december 2006 og informerede om mødepligt samt konsekvensen af udeblivelse i henhold til Sygedagpengeloven § 21.
Borgeren udeblev fra mødet uden afbud. Som forklaring oplyste borgeren, at hun havde set forkert på datoen og ikke troede, hun behøvede mødet, da hun var delvist startet på arbejde. Senere anførte hun, at hendes stresstilstand gjorde det vanskeligt at holde styr på aftaler.
Kommunen og Beskæftigelsesankenævnet afslog genoptagelse af sygedagpengene, da de ikke fandt, at der var en rimelig grund til udeblivelsen. De lagde vægt på, at borgeren burde læse breve grundigt, og at der ikke var dokumentation for en alvorlig psykisk sygdom, der kunne begrunde udeblivelsen. Nævnet henviste til Ankestyrelsens Principafgørelse D-7-06.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte Beskæftigelsesankenævnets afgørelse, hvilket betød, at sygedagpengene bortfaldt med sidste udbetalingsdag den 6. december 2006.
Udvalget fastslog, at borgeren uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning. Det blev fremhævet, at borgeren var informeret om mødepligt og konsekvenserne af udeblivelse.
Udvalget vurderede, at borgerens forklaring om at have misforstået datoen ikke udgjorde en rimelig grund, medmindre der forelå ganske særlige forhold. Selvom borgeren henviste til sin stresstilstand, fandt udvalget det ikke godtgjort, at stresstilstanden var af en sådan alvorlig karakter, at den kunne anses som en rimelig grund til udeblivelsen. Dette blev begrundet med, at borgeren ikke modtog behandling for stress, var delvist startet på arbejde, og selv havde oplyst, at hun ikke forventede at få brug for et informationsmøde. Afgørelsen var i tråd med Ankestyrelsens Principafgørelse D-7-06.
Lignende afgørelser