Ret til sygedagpenge under samfundstjeneste

En lønmodtager var sygemeldt fra slutningen af 2003 til 31. januar 2004 grundet angstsymptomer og depressive gennembrud. Efter ophør af ansættelse 13. maj 2004 blev han sygemeldt igen fra 14. maj 2004 med lignende psykiske symptomer samt fysiske lidelser. Kommunen fulgte løbende op på sagen.

Den 24. september 2004 modtog kommunen en oplysning fra Kriminalforsorgen om, at lønmodtageren var idømt samfundstjeneste på 3 timer om ugen som pedelmedhjælper, påbegyndt 26. juli 2004.

Kommunen besluttede 6. oktober 2004, at lønmodtageren ikke havde ret til sygedagpenge fra 26. juli 2004, da de mente, han var under frihedsberøvelse, og krævede sygedagpenge tilbagebetalt. Det sociale nævn ændrede denne afgørelse, idet de fandt ham fortsat fuldt uarbejdsdygtig, og samfundstjeneste ikke blev anset for frihedsberøvelse. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare begreberne frihedsberøvelse og arbejdsdygtighed i relation til sygedagpengeloven og idømt samfundstjeneste.

Lønmodtageren havde ret til sygedagpenge også efter 25. juli 2004.

Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse og fastslog følgende:

• Det var lægeligt dokumenteret, at lønmodtageren var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom udover 25. juli 2004.
• Den idømte samfundstjeneste på 3 timer om ugen blev ikke vurderet uforenelig med lønmodtagerens sygdomme og var ikke til hinder for fremtidig fuld erhvervsmæssig beskæftigelse.
• Samfundstjenesten blev ikke anset for genoptagelse af arbejde i sygedagpengelovens forstand.
• Idømmelse af samfundstjeneste er ikke en frihedsberøvende foranstaltning i henhold til Sygedagpengeloven § 7 og Barselsloven § 5, stk. 1.

Det blev forudsat, at kommunen løbende vurderede uarbejdsdygtigheden i forbindelse med opfølgningen af sagen.