Afgørelse om bortfald af sygedagpenge efter udeblivelse fra speciallægeundersøgelse

En 51-årig mand, der var sygemeldt efter en blodprop i hjernen i 2001 og led af depression og angst, udeblev fra en speciallægeundersøgelse den 30. december 2004. Hans datter oplyste kommunen om hans hukommelsesproblemer, og manden forklarede selv, at hans ægtefælle hjalp ham med at huske aftaler på grund af dårlig søvn og medicin. Kommunen traf afgørelse om bortfald af dagpenge med henvisning til Dagpengeloven § 8, stk. 1, nr. 3.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, men ændrede hjemlen til Dagpengeloven § 8, stk. 1, nr. 1, idet de lagde vægt på, at manden var orienteret om konsekvenserne af manglende fremmøde. Kommunen klagede over nævnets afgørelse og fastholdt, at den korrekte hjemmel var Dagpengeloven § 8, stk. 1, nr. 3, da undersøgelsen var en del af opfølgningen efter Dagpengeloven § 24, stk. 1 og ikke behandling eller optræning. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om udeblivelse fra en opfølgningsundersøgelse var omfattet af Dagpengeloven § 8, stk. 1, nr. 3.

Ankestyrelsen fandt, at den manglende fremmøde til speciallægeundersøgelsen var omfattet af Dagpengeloven § 8, stk. 1, nr. 3. Der var derfor grundlag for at standse sygedagpengeudbetalingen efter den 30. december 2004.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at speciallægeerklæringen skulle belyse, om der skulle rejses sag om førtidspension, og at manden var for dårlig til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det blev vurderet, at manden uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning, især da han var orienteret om konsekvenserne af manglende fremmøde. Ankestyrelsen nåede således samme resultat som nævnet, men med den korrekte hjemmel i Dagpengeloven § 8, stk. 1, nr. 3.