Standsning af sygedagpenge og betydningen af Retssikkerhedslovens § 7a

En 36-årig kvinde blev sygemeldt fra 18. september 2000 grundet panikangst og lav selvværdsfølelse. Hun havde modtaget psykiatrisk behandling siden 1998, herunder psykologsamtaler og et angstkursus. Dagpengeudbetalingen blev forlænget, da revalidering blev anset for overvejende sandsynlig, og hun fik bevilget yderligere psykologsamtaler.

I juni 2002 blev det vurderet, at hun ikke var i stand til at gennemføre et aftalt Projekt Genplacering. Kommunen standsede hendes dagpenge fra 8. august 2002, da hun ikke mødte op til en indkaldt samtale.

Det sociale nævn gav kvinden delvist medhold i klagen og pålagde kommunen at tage hensyn til Retssikkerhedsloven § 7a og udbetale resterende dagpenge i overensstemmelse hermed. Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for at afklare, om manglende overholdelse af Retssikkerhedsloven § 7a kunne give en selvstændig ret til forlængelse af dagpengeperioden.

Der var ikke ret til dagpenge efter 9. august 2002.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fastslog, at kvinden ikke opfyldte betingelserne for yderligere forlængelse af dagpengeperioden, jf. Barselsloven § 22, stk. 1. Dagpengene kunne dog fortsætte, indtil kommunen havde meddelt standsning, hvilket Ankestyrelsen lagde til grund skete den 9. august 2002.

Formelle mangler og retssikkerhedslovens betydning

Ankestyrelsen påtalte, at kommunens sagsbehandling led af formelle mangler. Disse mangler havde dog ikke indflydelse på afgørelsens resultat og medførte derfor ikke, at afgørelsen om standsning af sygedagpenge var ugyldig.

Ankestyrelsen fandt, at standsning af sygedagpenge betød ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. Kommunen burde derfor have inddraget Retssikkerhedsloven § 7a i behandlingen af klagen. Bestemmelsen i Retssikkerhedsloven § 7a er et led i førtidspensionsreformen, der skal sikre sammenhæng i indsatsen og afklaring af borgerens arbejdsevne ved ophør af foranstaltninger.

Ankestyrelsen fastslog principielt, at Retssikkerhedsloven § 7a ikke i sig selv giver ret til forlængelse af dagpenge, når de materielle betingelser for forlængelse ikke er opfyldt. Afgørelsen medførte ikke tilbagebetaling af dagpenge modtaget i overensstemmelse med nævnets afgørelse. Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse.