Kendelse om aktindsigt i civilretlig dom

Denne sag omhandler en anmodning om aktindsigt i en civilretlig dom afsagt af Retten i Lyngby den 1. december 2015 (sag nr. BS 150-1996/2014).

Sagens Baggrund

Anmoder, der ikke var part i den oprindelige sag, men havde fulgt tidligere retssager og kendt en af parterne i over 30 år, anmodede den 5. juli 2016 om aktindsigt i den civilretlige dom. Anmoder udtrykte stor interesse i sagen.

Rettens Indledende Behandling

Retten meddelte den 5. juli 2016, at aktindsigt forventedes at blive behandlet senest den 15. juli 2016, grundet sagens kompleksitet. Retten forbeholdt sig ret til at høre sagens parter. Den 18. juli 2016 blev sagen yderligere udsat for at indhente bemærkninger fra retssagens parter, men ingen relevante bemærkninger blev modtaget.

Begrænset Aktindsigt og Anmoders Indsigelse

Den 2. august 2016 meddelte retten Anmoder begrænset aktindsigt i dommen mod betaling af afgift. Aktindsigten blev meddelt i henhold til Retsplejeloven § 41 b, stk. 1, men visse oplysninger blev udeladt af hensyn til enkeltpersoners rent private forhold, jf. Retsplejeloven § 41 b, stk. 3, nr. 5.

Efter modtagelse af domskopien udtrykte Anmoder den 10. august 2016 utilfredshed med den meddelte aktindsigt. Anmoder gjorde gældende, at de anonymiserede forhold i dommen ikke angik rent private forhold, og ønskede derfor yderligere indsigt.

Rettens Afgørelse

Retten traf følgende afgørelse vedrørende Anmoders anmodning om yderligere aktindsigt:

• Delvis imødekommelse: Anmodningen om yderligere aktindsigt blev delvist imødekommet. Der blev meddelt indsigt i beløbet på 98.750 kr. på side 17, linje 1 og 7, under overskriften "Tilgodehavende ferie og feriegodtgørelse" i domsudskriftet.
• Afslag på øvrige anmodninger: Anmodningen om yderligere aktindsigt i øvrige anonymiserede oplysninger, herunder Person 1's løn, skattemæssige forhold, helbredsoplysninger, fratrædelsesordning, foreningsmæssige tilhørsforhold samt oplysninger om 3 parters ansættelsesophør og strafferetlige forhold, blev ikke imødekommet. Retten fastholdt, at disse oplysninger angår rent private forhold, og at hensynet til de berørte personer vejer tungere end offentlighedens indsigt.

Retten fandt ikke, at anonymisering af de berørte personers identitet var tilstrækkelig til at give fuld aktindsigt i de nævnte forhold.