Alm. Brand Forsikring A/S – Retshjælpsdækning: Én eller to forsikringsbegivenheder ved separate retssager mod sælger og bygningssagkyndig?

Klagerne købte i 1998 en ejendom baseret på en tilstandsrapport. Rapporten angav fejlagtigt, at bagmuren var massiv, mens den i virkeligheden var skalmuret med træ indvendigt.

Sagens forløb:

• Klagerne anlagde sag mod sælgerne i 1999, og den bygningssagkyndige blev procestilsvarslet.
• Byretten dømte sælgeren til at betale 350.000 kr. til klagerne for grov uagtsomhed, jf. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 4.
• Sælgeren ankede dommen, men anken blev afvist.
• Efter byretsdommen rettede klagerne krav mod den bygningssagkyndige.
• Klagerne søgte om retshjælpsdækning til et sagsanlæg mod den bygningssagkyndige, hvilket selskabet godkendte.
• Selskabet anførte, at sagen mod den bygningssagkyndige udspringer af samme forhold som sagen mod sælgeren, og at der derfor er tale om én forsikringsbegivenhed.
• Sagen mod den bygningssagkyndige blev anlagt i 2001, og den bygningssagkyndige blev pålagt erstatningsansvar ved byretsdom i 2004. Dommen blev anket.
• Landsretten afgjorde sagen som forligt, hvor klagerne skulle betale 70.703 kr. i sagsomkostninger til den bygningssagkyndige.
• Selskabet udbetalte 16.132 kr. og tilkendegav, at forsikringssummen dermed var opbrugt.

Parternes argumenter:

• Klagerne argumenterede for, at der er tale om to forskellige tvister, da sagen mod sælgeren baserede sig på manglende oplysningspligt, mens sagen mod den bygningssagkyndige baserede sig på mangelfuld udførelse af arbejdet.
• Selskabet fastholdt, at sagen udspringer af samme faktiske kendsgerninger, og at den bygningssagkyndige kunne have været adciteret i sagen mod sælgeren. Selskabet henviste til flere ankenævnskendelser.

Nævnets flertal bestemte, at Alm. Brand Forsikring A/S ikke var berettiget til at behandle de to retssager, som klagerne havde ført, som én forsikringsbegivenhed.

Begrundelse for afgørelsen:

• Klagerne havde opnået fri proces til sagen mod sælgeren, som blev dømt for grov uagtsomhed.
• Først da sælgeren ikke kunne betale erstatningen, anlagde klagerne sag mod den bygningssagkyndige.
• Nævnet fandt, at klagerne havde rimelig grund til først at sagsøge sælgeren, da der var et rimeligt klart grundlag for at få dem dømt.
• En sag mod både sælgeren og den bygningssagkyndige ville have været mere omfattende, da kravene har forskelligt retligt grundlag, og de foretagne syn og skøn var forskellige.

Nævnets mindretal var uenig og mente, at selskabet var berettiget til at afslå yderligere dækning.