Sag om afvisning af dækning for stjålne smykker grundet manglende afgiftsberigtigelse

Sagen drejer sig om Danske Forsikrings afvisning af at udbetale erstatning for stjålne smykker i forbindelse med et indbrudstyveri hos klagerne. Selskabet begrundede afvisningen med, at smykkerne ikke var lovligt indført til Danmark, og at en erstatningsudbetaling ville være i strid med Straffelovens § 290 og Forsikringsaftaleloven § 35 samt Forsikringsaftaleloven § 39.

Sagens omstændigheder:

• Klagerne anmeldte den 4. juli 2004 et indbrud, hvorved de mistede smykker til en værdi af 81.500 kr. samt et kontantbeløb på 55.000 kr.
• Selskabet anerkendte tyveriet og udbetalte maksimumerstatning for kontanter.
• Selskabet afviste at dække smykkerne, da de var købt i Tyrkiet i sommeren 2002 og ikke var afgiftsberigtiget ved indførslen til Danmark.

Parternes argumenter:

• Danske Forsikring: Udbetaling af erstatning for ulovligt indførte smykker ville være i strid med Straffelovens § 290 og Forsikringsaftaleloven § 35, da det ville svare til hæleri. Selskabet var dog indstillet på at udbetale erstatning, hvis klagerne foretog afgiftsberigtigelse.
• Klagerne: Smykkerne var bryllupsgaver og burde være omfattet af afgiftsfritagelsen. Klagerne var i god tro og havde ikke til hensigt at unddrage sig afgift. De anførte desuden, at Forsikringsaftaleloven § 35 ikke kunne anvendes i denne sag, og at en erstatningsudbetaling ikke ville være i strid med Straffelovens § 290. Det var ikke muligt at betale afgift med tilbagevirkende kraft.

Ankenævnet bestemte, at Danske Forsikring skulle anerkende tyveriet af smykkerne som dækningsberettigende i henhold til klagernes familieforsikring. Selskabet skulle opgøre og udbetale den erstatning, klagerne havde krav på, med tillæg af renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet lagde til grund, at klagerne var i besiddelse af de stjålne smykker, og at smykkerne ikke var behørigt afgiftsberigtiget.
• Uanset manglende afgiftsberigtigelse var smykkerne undergivet klagernes ejendomsret, og interessen i at undgå tyveri var en lovlig interesse, der kunne være genstand for forsikring, jf. Forsikringsaftaleloven § 35.
• Gerningsindholdet i Straffelovens § 290 var ikke realiseret ved udbetaling af erstatning, da klageren havde ejendomsretten til smykkerne.
• Selskabet kunne ikke afvise dækning alene med henvisning til manglende afgiftsberigtigelse.
• Vedrørende erstatningsopgørelsen skulle selskabet dække smykkernes værdi uden afgiftsberigtigelse inden for forsikringens sumbegrænsning for smykker.