Sag om forældelse af krav på ulykkesforsikring efter faldulykker

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en landbrugsforsikring inklusiv en heltidsulykkesforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S. Forsikringstageren klager over selskabets afvisning af at dække to anmeldte ulykkestilfælde.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte to ulykkestilfælde i september 2005, hvor hun oplyste at være kommet til skade ved fald i september 1994.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til forældelse i henhold til forsikringsaftalelovens § 29, da skaderne var anmeldt for sent.
• Begyndelsesattesten fra klagerens læge den 23/9 2005 indikerede, at klageren først kontaktede læge i januar 1995 grundet gener efter hjernerystelsen, og at der for nylig var udført en lægeundersøgelse den 19/1 2005, hvor man mente, at klagerens gener kunne tilskrives hjernerystelsen.
• Selskabet indhentede akter fra klagerens førtidspensionssag, herunder lægelige oplysninger, der viste en MR-scanning fra 1997 med enkelte forandringer i hjernen, som ikke entydigt kunne henføres til en bestemt sygdom.
• En speciallægeerklæring fra 2005 beskrev klagerens symptomer siden 1995, herunder synsforstyrrelser, sovende fornemmelser, smerter og mistanke om dissemineret sklerose. Erklæringen konkluderede, at klagerens gener var forenelige med følger efter en hjernerystelse/whiplash-læsion.
• Arbejdsmarkedsgruppen bevilgede klageren forhøjelse til mellemste førtidspension fra 1. marts 2005, baseret på tiltagende træthed, hovedpine, synsforstyrrelser og balancebesvær siden 1998. En neurologisk speciallægeundersøgelse afslørede, at klageren angiveligt havde pådraget sig en hjernerystelse i starten af 1990'erne.

Parternes argumenter

• Selskabet fastholdt, at anmeldelsen var for sent, da klageren havde været bekendt med ændringer i sin helbredstilstand efter faldene, uanset hvornår hun fik en diagnose.
• Klageren anførte, at hun først i januar 2005 blev klar over, at hendes gener kunne være relateret til ulykkerne, da lægerne tidligere havde ment, at de var sygdomsrelaterede.

Nævnet afgjorde med stemmeflertal, at Topdanmark Forsikring A/S skal anerkende, at klagerens eventuelle krav i anledning af ulykkestilfældene i september 1994 ikke er forældet i medfør af forsikringsaftalelovens § 29.

Begrundelse for afgørelsen

• Nævnets flertal lagde vægt på, at speciallægen først den 23/1 2005 anså klagerens gener for at være følger efter ulykkerne i september 1994.
• Klageren fik først på dette tidspunkt kundskab om et eventuelt krav mod selskabet, og den 2-årige forældelsesfrist kan derfor først løbe fra udgangen af 2005.
• Ved bedømmelsen af, hvornår klagerens krav er forfaldent, er det afgørende, om hun havde mulighed for at gøre kravet gældende. Indtil januar 2005 var klageren under udredning for sclerose, og først efter speciallægeerklæringen af 23/1 2005 kunne klageren anmelde og dokumentere sit krav mod selskabet som følge af generne.
• Nævnets flertal fandt herefter, at heller ikke den 5-årige forældelsesfrist var udløbet ved anmeldelsen til selskabet.

Mindretallets bemærkninger

• Nævnets mindretal fandt, at uanset om klageren først i 2005 blev bekendt med årsagssammenhængen mellem faldskaderne i september 1994 og de nævnte følger, så er klagerens krav på erstatning objektivt set forfaldet i alle tilfælde forud for den 15/9 2000, hvorfor kravet ved anmeldelsen den 15/9 2005 er forældet i henhold til den 5-årige forældelsesregel i forsikringsaftalelovens § 29.