Sag om tvist vedrørende skade på gyllevogn efter påkørsel

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over Sønderjysk Forsikring G/S's behandling af en anmeldt skade. Klageren påkørte den 15/3 2004 en gyllevogn efterspændt en traktor bagfra.

Gyllevognen blev besigtiget den 5/10 2004, hvor skaden blev opgjort til 33.872,50 kr. Sønderjysk Forsikring anerkendte klagerens ansvar.

Klageren udtrykte efterfølgende utilfredshed med skadeopgørelsen, idet han mente, at der var gået for lang tid mellem skaden og opgørelsen. Han anførte, at han ikke havde haft mulighed for at se skaden eller komme med kommentarer til den. Klageren stillede spørgsmålstegn ved, om hans bil kunne have forårsaget den omfattende skade.

Klageren modtog en e-mail fra taksatoren, der beskrev skaden på gyllevognen. Efterfølgende modtog klageren en skrivelse fra modpartens selskab, hvori det fremgik, at påkørslen havde forplantet sig gennem chassisrammen og gjort vandtanken utæt.

Det indklagede selskab forelagde oplysningerne for Taksatorringen, som oplyste, at der var problemer med S. slamsugere, da de revner i svejsning ved vandtank. Taksatorringen mente, at en reparation muligvis kunne være udført med en svejsning i stedet for udskiftning af hele plader.

Modpartens selskab tilkendegav herefter, at det var indstillet på at refundere halvdelen af skadeudgiften, hvilket det indklagede selskab meddelte klageren.

Klageren påstod, at selskabet skulle anerkende, at han ikke var ansvarlig for skaden på modpartens gyllevogn. Han anførte, at taksatorens skadeopgørelse var mangelfuld, fordi der ikke forelå fotos af skaden.

Selskabet anførte, at en taksatorrapport ikke er mangelfuld alene på grund af manglende fotos. Selskabet mente ikke, at en stævning af Codan ville medføre, at de skulle betale hele skadeudgiften tilbage, og fastholdt derfor sin afgørelse.

Ankenævnet for Forsikring kunne ikke give klageren medhold. Nævnet lagde vægt på, at det var ubestridt, at klageren havde påkørt modpartens gyllevogn bagfra, og at der derved var sket skade. Da der var gået ca. syv måneder mellem skadedatoen og takseringen, fandt nævnet, at skadevolder med rette kunne stille krav til, at den skade, der repareres, hidrører fra hans skadeforvoldelse. Nævnet fandt ikke, at der var tilstrækkelig sikkerhed for dette i sagen, men fandt det samtidig ikke sandsynligt, at klageren ville få medhold i, at der ikke skulle betales erstatning, når det kunne lægges til grund, at klageren havde påkørt skadelidte. På den baggrund kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde indgået aftale om betaling af 50 %, som modpartens selskab havde anerkendt.