Fradrag for tab på aktier i datterselskab – Sag om realitetsgrundsætningen

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte A/S og Sagsøgte ApS kunne fradrage tab ved afståelse af aktier og anparter i nærmere bestemte datterselskaber for indkomståret 2000. Kernen i sagen var, om kapitalforhøjelser i datterselskaberne, der dækkede tab fra valutaterminsforretninger, kunne medregnes i anskaffelsessummen for de afståede aktier/anparter, og om den såkaldte realitetsgrundsætning eller Aktieavancebeskatningsloven § 6, stk. 7 fandt anvendelse.

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen blev oprindeligt anlagt ved Retten i Glostrup den 28. december 2010 og henvist til Østre Landsret den 28. april 2011 i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Skatteministeriet nedlagde påstand om, at de selvangivne tab skulle reduceres betydeligt, da de anså tabene for at være konstruerede og uden reel forretningsmæssig begrundelse. Sagsøgte A/S og Sagsøgte ApS påstod frifindelse.

Landsskatteretten havde tidligere, ved kendelser af 30. september 2010, godkendt de selvangivne fradrag for tab på aktier og anparter.

Forhold vedrørende Sagsøgte A/S

• Sagsøgte A/S var moderselskab for en koncern, der drev skades-, livs- og pensionsforsikringsvirksomhed.
• I 2000 var selskabet sambeskattet med 37 datterselskaber.
• Sagsøgte A/S havde i 1988 erhvervet aktier i datterselskabet Virks. A/S 1.
• I december 2000 gennemførte Sagsøgte A/S to kapitalforhøjelser i Virks. A/S 1 på hver 15.000.000 kr.
• Aktierne i Virks. A/S 1 blev solgt til et datterselskab, Sagsøgte Invest A/S, for 17.497.245 kr.
• Virks. A/S 1's eneste aktivitet i 2000 var valutaterminsforretninger, der resulterede i et tab på 15.929.865 kr. Disse forretninger blev opvejet af modsatrettede forretninger i søsterselskabet Virks. A/S 2, som realiserede en gevinst på 16.333.200 kr.
• Sagsøgte A/S havde afgivet en støtteerklæring til banken vedrørende Virks. A/S 1 og Virks. A/S 2, og kapitaludvidelsen i Virks. A/S 1 skete med henblik på at dække tabet.

Forhold vedrørende Sagsøgte ApS

• Sagsøgte ApS var et datterselskab under Sagsøgte A/S med investeringsformål.
• Selskabet købte anparter i Virks. ApS 1 og Virks. ApS 2 i oktober 2000.
• I november 2000 gennemførtes en kapitalforhøjelse i Virks. ApS 2 på 25.000.000 kr.
• Anparterne i Virks. ApS 2 blev solgt til Sagsøgte A/S for 90.399 kr.
• Virks. ApS 2's eneste aktivitet i 2000 var valutaterminsforretninger, der resulterede i et tab på 25.024.150,80 kr. Disse forretninger blev opvejet af modsatrettede forretninger i søsterselskabet Virks. ApS 1, som realiserede en gevinst på 25.294.680 kr.
• SKAT havde ikke anerkendt kapitalforhøjelsen som del af anskaffelsessummen.

Skatteministeriets Argumentation

Skatteministeriet argumenterede for, at tabene var konstruerede skattearrangementer uden reel økonomisk risiko eller forretningsmæssig begrundelse. De henviste til højesteretspraksis om realitetsgrundsætningen. Subsidiært påberåbte de sig Aktieavancebeskatningsloven § 6, stk. 7, som har til formål at forhindre konvertering af ikke-fradragsberettigede fordringstab til fradragsberettigede aktietab gennem kapitalindskud.

Sagsøgtes Argumentation

Sagsøgte A/S og Sagsøgte ApS fastholdt, at kapitalforhøjelserne var reelle og gennemført i overensstemmelse med selskabsretlige regler. De anførte, at der ikke var hjemmel til at se bort fra de opgjorte anskaffelsessummer. De bestred desuden, at betingelserne i Aktieavancebeskatningsloven § 6, stk. 7 var opfyldt, da de ikke havde en fordring mod datterselskaberne på tidspunktet for kapitalindskuddene. De fremhævede, at gevinsterne i søsterselskaberne var skattepligtige efter Aktieavancebeskatningsloven § 2, stk. 1, og at en nægtelse af fradrag for tab ville bryde symmetrien i beskatningen.

Østre Landsret frifandt Sagsøgte A/S og Sagsøgte ApS for Skatteministeriets principale og subsidiære påstande. Retten fandt, at de formelle betingelser for at medregne kapitalindskuddene i anskaffelsessummen var opfyldt, og at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte de opgjorte tab, selvom valutaterminsforretningerne i det væsentligste var uden økonomisk risiko og forretningsmæssig begrundelse. Retten fandt endvidere, at betingelserne for at anvende Aktieavancebeskatningsloven § 6, stk. 7 ikke var opfyldt, da sagsøgerne ikke havde en fordring mod datterselskaberne på tidspunktet for kapitalindskuddene. Skatteministeriet blev pålagt at betale sagsomkostninger på 250.000 kr. til Sagsøgte A/S og Sagsøgte ApS, forrentet efter Renteloven § 8 a.