Dom om udvisning af somalisk statsborger dømt for personfarlig kriminalitet

Anklagemyndigheden ankede en dom fra Retten i Roskilde med påstand om skærpelse, således at tiltalte skulle udvises af Danmark med indrejseforbud. Tiltalte påstod stadfæstelse af byrettens dom.

Tiltaltes Baggrund og Opholdsgrundlag

Tiltalte er en 39-årig mand af somalisk oprindelse, der indrejste i Danmark i 1995 som 12-årig. Han fik oprindeligt opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 3 og senere asyl efter Udlændingeloven § 7, stk. 2. Efter fratrækning af perioder med frihedsberøvelse, som ikke medregnes i opholdslængden efter Udlændingeloven § 27, stk. 5, har tiltalte haft lovligt ophold i Danmark i ca. 14 år og 1 måned.

Psykiatrisk Tilstand og Farlighedsvurdering

Tiltalte blev diagnosticeret med paranoid skizofreni i 2007 og har et langvarigt stofmisbrug. Han har modtaget flere foranstaltningsdomme og har i over 10 år været frihedsberøvet på psykiatriske afdelinger. En HCR20-vurdering fra oktober 2023 viste en moderat til høj risiko for voldelig adfærd, hvis han flyttes til et lukket retspsykiatrisk afsnit. Der er registreret 13 tilfælde af aggression under indlæggelsen på Sikringsafdelingen, primært verbal aggression. Efter behandling med Clozapin er der dog sket en klar reduktion i voldsrisikoen, og der har ikke været direkte personrettede udfald mod personalet.

Tiltalte fik tildelt et farlighedsdekret af Justitsministeriet i juli 2021 og blev overflyttet til Sikringsafdelingen i oktober 2021. En overlæge vurderede i oktober 2023, at tiltalte ikke længere opfyldte kriterierne for opretholdelse af farlighedsdekretet, da han ikke vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og overhængende fare. Retslægerådet udtalte sig ikke imod denne anbefaling.

Tiltaltes Personlige Forhold og Tilknytning

Tiltalte forklarede, at han tidligere hørte stemmer, men nu er velmedicineret. Han opfatter sig ikke som voldelig, men har reageret fysisk under psykotiske episoder. Han ønsker at fortsætte behandlingen på en psykiatrisk afdeling i Slagelse. Han har familie (mor, lillebror, moster) i Danmark og ingen kontakt til sin far. Han taler og forstår dansk, engelsk og fransk, samt lidt arabisk og somalisk, men har svært ved at tale somalisk. Han har arbejdet i Danmark og påbegyndte en uddannelse, men fuldførte den ikke. Tiltalte har en stærkere tilknytning til Danmark end til Somalia, men er vurderet som dårligt integreret i det danske samfund på grund af et betydeligt antal tidligere straffedomme for personfarlig kriminalitet og berigelseskriminalitet af personfarlig karakter.

Landsrettens Afgørelse om Udvisning

Landsretten behandlede udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte skulle udvises af Danmark med et indrejseforbud.

Betingelser for Udvisning

Landsretten tiltrådte, at betingelserne for udvisning af tiltalte, der er somalisk statsborger, var opfyldt i henhold til Udlændingeloven § 22, stk. 1, nr. 6, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1.

Proportionalitetsvurdering og Menneskerettigheder

Udvisning ville udgøre et indgreb i tiltaltes ret til privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. En udvisning kunne derfor kun ske, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, var opfyldt, hvilket kræver en proportionalitetsvurdering.

Formålet med udvisning er at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er, om udvisningen er nødvendig af hensyn til disse formål. Vurderingen skal inkludere:

• Samfundsmæssige behov for udvisning, herunder karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet.
• Længden af ophold i Danmark.
• Styrken af familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til Danmark og statsborgerskabslandet.

Landsretten henviste til Menneskerettighedsdomstolens praksis, herunder dommene i sagerne Maslov mod Østrig og Savran mod Danmark, som understreger, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning af en fastboende udlænding, især når den pågældende er frifundet for straf på grund af utilregnelighed som følge af sindssygdom (Straffeloven § 16, stk. 1).

Landsrettens Konkrete Vurdering

• Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1 og Straffeloven § 123, men frifundet for straf efter Straffeloven § 16, stk. 1.
• Der var tale om alvorlig personfarlig kriminalitet, og tiltalte havde adskillige tidligere domme for lignende kriminalitet, herunder røveri, forsøg på røveri og brandstiftelse.
• Tiltalte havde modtaget advarsler om udvisning i 2019 og 2020 efter Udlændingeloven § 24 b.
• På trods af frifindelsen for straf på grund af utilregnelighed fandt landsretten, at tiltaltes forhold fortsat indebar en betydelig risiko for, at han ville begå ny ligeartet kriminalitet, hvis han ikke blev udvist.
• Tiltaltes tilknytning til Danmark var væsentligt stærkere end til Somalia. Han kom til Danmark som 11-årig, har familie her og taler dansk. Han har dog været meget dårligt integreret i det danske samfund, hvilket afspejles i de mange tidligere straffedomme.
• Tiltaltes tilknytning til Somalia blev vurderet som meget begrænset, selvom han ikke var helt uden forudsætninger for at klare sig der.

Afstemning og Dom

• Fem voterende fandt, at hensynet til at forebygge en betydelig risiko for yderligere personfarlig kriminalitet vejede tungere end hensynet til tiltaltes ret til respekt for privatliv. De stemte for at udvise tiltalte med et indrejseforbud gældende i 6 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 4.
• Én voterende fandt, at udvisning med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, og stemte for at stadfæste byrettens dom.

Byrettens dom blev ændret i overensstemmelse med stemmeflertallet. Tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, regnet fra udsendelsen eller udrejsen, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 6.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.