Højesteret tilkendte agent godtgørelse efter udløb af tidsbegrænset agentaftale

Sagen omhandlede en tvist mellem den danske producent KE Fibertec A/S og den tyske agent Part 1 GmbH om retten til godtgørelse efter ophøret af en agenturaftale.

Baggrund for samarbejdet

Parterne havde samarbejdet siden 1994. I 1999 indgik de en ny agenturaftale med en tidsbegrænset løbetid på fem år, fra 1. januar 1999 til 31. december 2003. Aftalen indeholdt en bestemmelse om, at en eventuel forlængelse skulle aftales senest den 30. juni 2003.

Tvistens opståen

Parterne kunne ikke blive enige om vilkårene for en forlængelse af aftalen, som derfor udløb ved kontraktperiodens afslutning. Efterfølgende krævede Part 1 GmbH en godtgørelse for den kundekreds og markedsposition, selskabet havde opbygget for KE Fibertec A/S i Tyskland.

KE Fibertec A/S afviste kravet og anførte, at Part 1 GmbH ikke var berettiget til godtgørelse, da aftalen blot var udløbet efter sin tidsbegrænsning. Subsidiært mente KE Fibertec, at en eventuel godtgørelse skulle være lavere end det beløb, Sø- og Handelsretten havde tilkendt i første instans (EUR 100.000).

Sø- og Handelsretten havde givet Part 1 GmbH medhold, hvorefter KE Fibertec A/S appellerede dommen til Højesteret med påstand om frifindelse.

Højesteret stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom og fandt, at agenten, Part 1 GmbH, var berettiget til en godtgørelse på EUR 100.000 fra producenten, KE Fibertec A/S.

Aftalens ophør

Højesteret fastslog, at agenturaftalen fra 1999, i overensstemmelse med dens § 22, ophørte ved udløbet af den aftalte kontraktperiode den 31. december 2003. Der var ikke tale om en opsigelse fra agentens side, men et ophør som følge af tidsbegrænsning. Derfor var Part 1 GmbH ikke afskåret fra at kræve godtgørelse efter Handelsagentloven § 27.

Betingelser for godtgørelse

Retten fandt, at betingelserne for godtgørelse i Handelsagentloven § 25, stk. 1 var opfyldt. Det blev lagt til grund, at:

• Part 1 GmbH gennem sin indsats havde tilført KE Fibertec A/S en betydelig omsætning og en stærk markedsposition i Tyskland.
• KE Fibertec A/S fortsat ville have betydelige fordele af denne oparbejdede kundekreds efter aftalens ophør.

Rimelighedsvurdering og fastsættelse af beløb

Ved udmålingen af godtgørelsen foretog Højesteret en rimelighedsbedømmelse. Der blev lagt vægt på flere faktorer:

• Det tab af provision, Part 1 GmbH kunne forvente at lide.
• At Part 1 GmbH var underlagt en konkurrenceklausul.
• At aftalen var tidsbegrænset, men samtidig var et led i et længerevarende samarbejde.
• At ansvaret for, at samarbejdet ikke blev videreført, i lige høj grad påhvilede begge parter.

På denne baggrund fandt Højesteret, at den af Sø- og Handelsretten skønsmæssigt fastsatte godtgørelse var passende.

Afgørelse om omkostninger