Kendelse om beskikkelse af forsvarer i sag om bandekonflikt

Denne sag omhandler en advokats kære af en byretskendelse, der afslog hendes anmodning om at blive beskikket som forsvarer for en sigtet. Byretten havde fundet, at der var risiko for modstridende interesser, da advokaten allerede var beskikket for andre personer, som var involveret i samme sagskompleks som den sigtede.

Byrettens Afgørelse

Den 30. april 2019 afsagde byretten en kendelse, der ikke tog Sigtedes anmodning om at få Advokat 1 beskikket som forsvarer til følge.

Advokatens Kære og Argumentation

Advokat 1 kærede byrettens kendelse og anførte følgende til støtte for sin anmodning:

• Hun havde ikke anmodet om beskikkelse for Sigtede i sagen vedrørende episoden den 8. februar 2019, hvor Sigtede var mistænkt, men ikke sigtet.
• Der var ikke påvist nogen forbindelse mellem sagerne udover et eventuelt personsammenfald.
• Hensynet til det frie forsvarervalg skulle tages i betragtning.
• Der var ingen nærliggende risiko for, at fortrolige oplysninger, modtaget i den ene sag, kunne have betydning i en anden sag, jf. de advokatetiske regler punkt 12.2, nr. 3.
• Nærværende sag vedrørte ikke en sigtelse i forening, og der var ingen konkret forbindelse mellem nærværende sag og mistanken vedrørende drabsforsøg den 8. februar 2019.

Anklagemyndighedens Påstand og Begrundelse

Statsadvokaten i Viborg påstod kendelsen stadfæstet og henviste til en udtalelse af 14. maj 2019 fra Østjyllands Politi. Heraf fremgik det, at:

• Der verserede en bandekonflikt mellem Kalmargadegruppen og Trillegårdsgruppen i Aarhus, hvilket havde ført til oprettelse af en visitationszone.
• Sigtede, Person 1 og Person 2 var medlemmer af Kalmargadegruppen og blev anset for toneangivende.
• Politiet efterforskede flere voldelige overfald som led i bandekonflikten, herunder et drabsforsøg den 8. februar 2019, hvor to forurettede blev skudt og stukket.
• Sigtede, Person 1 og Person 2 var mistænkt for at være gerningsmænd til drabsforsøget.
• Advokat 1 var allerede beskikket som forsvarer for Person 1 i drabsforsøgssagen og for Person 2 i en sag om besiddelse af skydevåben i medfør af Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
• Anklagemyndigheden mente, at der var risiko for modstridende interesser blandt de sigtede/mistænkte, og at samme forsvarer derfor ikke kunne beskikkes.
• Sigtede havde ikke ønsket at afgive forklaring under sagen.
• Det kunne ikke udelukkes, at Person 1 og Person 2 var blandt de hætteklædte personer, der løb fra stedet, da Sigtede blev anholdt den 17. april 2019, hvor han efter politiets opfattelse var i færd med at lede efter en skarpladt revolver, der efterfølgende blev fundet. Det kunne heller ikke udelukkes, at Person 1 og Person 2 kunne knyttes til den fundne revolver.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om, at Advokat 1 ikke kunne beskikkes som forsvarer for Sigtede.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten lagde vægt på de foreliggende oplysninger fra konfliktnotater udarbejdet af Nationalt Efterforskningscenter og Østjyllands Politis Efterretnings- og Analyseenhed. Disse oplysninger viste, at:

• Sigtede, Person 1 og Person 2 var tilknyttet Kalmargadegruppen i Aarhus.
• Der verserede en voldelig konflikt mellem Kalmargadegruppen og Trillegårdsgruppen, som en af de forurettede fra episoden den 8. februar 2019 var tilknyttet.
• Politiet anså Sigtede, Person 1 og Person 2 for toneangivende medlemmer af Kalmargadegruppen og mistænkte dem alle tre for at være gerningsmænd til drabsforsøget.
• Advokat 1 var allerede beskikket som forsvarer for Person 1 i drabsforsøgssagen og for Person 2 i en sag om besiddelse af skydevåben, jf. Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
• Det kunne ikke udelukkes, at flere personer var involveret i episoden den 17. april 2019, hvor Sigtede blev anholdt i visitationszonen, selvom sigtelsen for overtrædelse af Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 21, på nuværende tidspunkt alene omfattede ham.

Landsretten fandt, at der på baggrund af kriminalitetens art og grovhed, oplysningerne om bandekonflikten, forbindelsen mellem Sigtede, Person 1 og Person 2, samt Sigtedes manglende ønske om at udtale sig, var en nærliggende risiko for modstridende interesser mellem Sigtede og Person 1 i det efterforskede sagskompleks. Det blev sandsynliggjort, at fortrolige oplysninger, som advokaten havde modtaget i den ene sag, kunne have betydning i den anden.

Afgørelse

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om, at Advokat 1 ikke kunne beskikkes for Sigtede i nærværende sag, jf. Retsplejeloven § 734, stk. 2.

Byrettens kendelse blev stadfæstet.