Kvinde frifundet for modermord tilkendt fuld erstatning efter uberettiget varetægtsfængsling

Sagen omhandler et erstatningskrav rejst af en kvinde mod Anklagemyndigheden efter at have været uberettiget varetægtsfængslet i over 14 måneder, sigtet for drabet på sin mor. Kvinden blev efterfølgende frifundet i en nævningesag den 4. oktober 2007.

Baggrund for Erstatningskravet

Kvinden blev anholdt den 29. juli 2006 og var varetægtsfængslet frem til sin frifindelse. Efter frifindelsen fremsatte hun krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for lidelse, tort og ulempe.

Statsadvokaten og senere Rigsadvokaten anerkendte retten til erstatning, men nedsatte både erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og tortgodtgørelsen med 50 %. Begrundelsen var, at kvinden ved sin adfærd umiddelbart efter drabet havde udvist "egen skyld" og selv givet anledning til mistanken og den efterfølgende frihedsberøvelse. Hendes adfærd inkluderede:

• At hun forlod gerningsstedet uden at tilkalde hjælp.
• At hun skjulte sit blodige tøj.
• At hun gav vildledende oplysninger til politiet.

Kvinden indbragte herefter sagen for Retten i Aalborg med krav om fuld erstatning uden nedsættelse, i alt et yderligere beløb på 1.593.190 kr.

Parternes Argumenter i Retten

Erstatningssøgendes Påstande

Erstatningssøgende argumenterede for, at der ikke var grundlag for at nedsætte erstatningen. Hendes handlinger efter moderens død var forårsaget af chok, panik og forvirring, ikke skyld. Derudover krævede hun en forhøjelse af tortgodtgørelsen ud over standardtaksterne med henvisning til sagens særligt belastende omstændigheder, herunder:

• At offeret var hendes egen mor.
• At politiets efterforskning var ensidigt rettet mod hende.
• At hun blev nægtet at deltage i sin mors begravelse.
• At kontakten til hendes børn var stærkt begrænset og overvåget.

Anklagemyndighedens Påstande

Anklagemyndigheden fastholdt, at erstatningen skulle nedsættes med halvdelen på grund af kvindens egen skyld, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3. De afviste, at der var grundlag for at fravige de faste takster for godtgørelse, da den allerede foretagne forhøjelse på 100 %, som er standard i drabssager, i tilstrækkelig grad dækkede sagens belastende karakter. Betingelserne under varetægtsfængslingen, herunder besøgskontrol, var en nødvendig følge af fængslingen på grund af kollusionsfare, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1.

Retten i Aalborg dømte Anklagemyndigheden til at betale yderligere 449.990 kr. i erstatning og godtgørelse til den erstatningssøgende kvinde, med tillæg af procesrenter.

Rettens Vurdering af Godtgørelsens Størrelse

Retten fandt, at godtgørelsen for ikke-økonomisk skade skulle fastsættes i overensstemmelse med de administrative takster. Da sagen omhandlede drab, var taksten korrekt forhøjet med 100 % på grund af sigtelsens alvorlige karakter. Den samlede godtgørelse blev derfor fastsat til 571.600 kr.

Retten fandt ikke, at der forelå sådanne "ganske særlige forhold", som kunne begrunde en yderligere forhøjelse. Hverken efterforskningens forløb, varigheden af fængslingen, de begrænsede besøg, nægtelsen af udgang til begravelsen eller mediedækningen blev anset for at være omstændigheder, der kunne føre til en fravigelse af de fastsatte takster.

Rettens Vurdering af Egen Skyld

Det centrale spørgsmål i sagen var, om erstatningen skulle nedsættes på grund af erstatningssøgendes egen skyld, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3. Retten lagde til grund, at kvinden forlod gerningsstedet uden at søge hjælp, skjulte sit blodige tøj og vildledte politiet. Hendes adfærd gav politiet anledning til mistanke.

Retten fandt det dog sandsynligt, at hendes mistankepådragende adfærd i vidt omfang var et udslag af forvirring og frygt fremkaldt af den chokerende situation. Dette blev understøttet af observationer fra ambulancefolk, der beskrev hende som værende i en "trancelignende tilstand".

Afgørende var det, at retten fandt, at varetægtsfængslingen efter den 6. februar 2007, hvor anklageskriftet blev udstedt, ikke skyldtes forhold, som kunne bebrejdes hende. Samlet set fandt retten derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at hun i en sådan grad havde givet anledning til frihedsberøvelsen, at erstatningen skulle nedsættes.

Samlet Afgørelse

Retten tog erstatningssøgendes påstand til følge og tilkendte fuld erstatning for både tabt arbejdsfortjeneste (328.333 kr.) og fuld godtgørelse (571.600 kr.). Efter fradrag af de allerede udbetalte beløb blev Anklagemyndigheden dømt til at betale det resterende beløb på 449.990 kr.