Kendelse om fortsat varetægtsfængsling i narkotikasag

Denne sag omhandler Anklagemyndighedens begæring om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Sagen blev behandlet i Retten i Århus den 4. april 2009.

Retsmødets Forløb

Retsmødet startede offentligt, men blev hurtigt lukket for offentligheden efter anmodning fra anklageren, hvilket forsvareren ikke protesterede imod. Retten afsagde kendelse om dørlukning med henvisning til Retsplejeloven § 29, stk. 3, nr. 4, da en offentlig behandling af sagen på afgørende måde ville hindre sagens oplysning.

Anklagemyndighedens Argumenter for Fortsat Fængsling

Anklageren begærede de tiltalte fortsat fængslet i 4 uger og henviste til, at betingelserne for varetægtsfængsling fortsat var opfyldt. Argumenterne inkluderede:

• Begrundet mistanke: Der var fortsat begrundet mistanke om de tiltaltes skyld.
• Modvirkning af efterforskning: Der var bestemte grunde til at befrygte, at de tiltalte ville modvirke efterforskningen og forfølgningen. Det blev fremhævet, at Tiltalte 1 havde forsøgt at modvirke efterforskningen, herunder ved at udsmugle breve til Tiltalte 2.
• Sagens alvor: Sagens alvor betingede fortsat varetægtsfængsling, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1. Strafferammen for overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, er fængsel i 10 år.
• Langvarig varetægtsfængsling: De tiltalte havde været varetægtsfængslet i et år, hvilket nødvendiggjorde en vurdering efter Retsplejeloven § 768a om særlige omstændigheder for fortsat fængsling.
• Risiko for kontakt: Efterforskningen var endnu ikke afsluttet, og der var risiko for, at de tiltalte ved løsladelse ville kontakte den medtiltalte Person for at afstemme forklaringer.
• Proportionalitet: Anklageren vurderede, at en fængselsstraf på 4-6 år for de 15 forhold i anklageskriftet gjorde, at Retsplejeloven § 762, stk. 3 ikke fandt anvendelse. Forholdene havde et professionelt tilsnit med betydelige pengeoverførsler til Holland og København.

Forsvarerens Argumenter for Løsladelse

Forsvareren begærede de tiltalte løsladt og henviste ligeledes til Retsplejeloven § 768a og Retsplejeloven § 762, stk. 3. Hovedpunkterne i forsvarerens argumentation var:

• Samarbejdsvillighed: De tiltalte havde været villige til at samarbejde med politiet under afhøringer.
• Bevismateriale: Forsvareren anfægtede mængden af beslaglagt narkotika og mente, at beviserne for 500 kg var tynde.
• Proportionalitet: Den lange varetægtsfængsling talte for løsladelse, og det blev bestridt, at Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 fortsat fandt anvendelse.
• Personlige forhold: Den lange fængsling havde forstyrret de tiltaltes personlige forhold, herunder Tiltalte 1's behov for at hjælpe sine to børn og administrere fire ejendomme.
• Præcedens: Der blev henvist til en kendelse fra Østre Landsret (U2009, side 923Ø), som omhandlede mere alvorlige forhold, men hvor vurderingen af varetægtsfængsling var meget stram, hvilket ifølge forsvareren understøttede løsladelse.

Sagen blev optaget til kendelse, som blev afsagt senere samme dag.

Kendelse om Fortsat Varetægtsfængsling

Retten afsagde kendelse om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder:

Begrundet Mistanke og Modvirkning af Efterforskning

• Der foreligger fortsat begrundet mistanke om, at de tiltalte er skyldige i de forhold, der er nævnt i anklageskriftet, hvilket tidligere kendelser fra Retten og Landsretten har fastslået.
• Der er bestemte grunde til at befrygte, at de tiltalte vil modvirke efterforskningen og forfølgningen. Dette understøttes af, at Tiltalte 1 har forsøgt at udsmugle et brev under sit arrestophold med henblik på at modvirke efterforskningen.
• En løsladelse af de tiltalte ville medføre en risiko for, at de ville kontakte den medtiltalte Person for at vanskeliggøre den fortsatte efterforskning og forfølgning. Dette forstærkes af de familiemæssige bånd mellem Tiltalte 2 og Person.

Sagens Kompleksitet og Hovedmandens Rolle

• Sagen er kompleks, da det ikke har været muligt at få udleveret den medtiltalte Person fra Holland, på trods af en fængslingskendelse mod ham. Dette har forhindret afhøring af ham vedrørende tiltalepunkterne.
• Sagens oplysninger tyder på, at Person er hovedmanden, hvilket begrundes med hans ejerskab af beslaglagte ejendomme i flere lande samt beslaglagte friværdier i Danmark.
• Et møde mellem anklageren og forsvarerne er planlagt til den 21. april 2009 for at drøfte betingelserne for Persons frivillige fremmøde til hovedforhandlingen.

Konklusion

Retten fandt, at der foreligger særlige omstændigheder, der gør det påkrævet, at de tiltalte fortsat er varetægtsfængslet. Fristen for varetægtsfængslingen udløber onsdag den 29. april 2009, jf. Retsplejeloven § 767, stk. 1.

Forsvareren kærede kendelsen til Vestre Landsret på begge tiltaltes vegne med påstand om løsladelse.