Landsrettens dom i sag om bortvisning af pædagogmedhjælper fra botilbud

Sagen omhandlede en bortvisning af en pædagogmedhjælper fra sit arbejde ved en kommune, efter en episode på et botilbud. Fagforeningen Danmark, som mandatar for den bortviste medarbejder (Appellant, tidligere Sagsøger), anlagde sag mod kommunen (Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte) med påstand om betaling af 472.618,30 kr. med tillæg af procesrente.

Sagens Baggrund

Parterne

• Appellant, tidligere Sagsøger: En pædagogmedhjælper, der var ansat på et botilbud under kommunen.
• Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (Kommune): Arbejdsgiveren, der bortviste Appellant.
• Fagforeningen Danmark: Optraadte som mandatar for Appellant.

Ansættelsesforholdet

Appellant var uddannet tømrer og havde tidligere drevet tømrerfirma, men var ansat som pædagogmedhjælper på et botilbud. Han havde ingen pædagogisk uddannelse, men var glad for sit arbejde. Botilbuddet havde en personalepolitik, der aktivt fokuserede på, at vold og truende adfærd ikke var acceptabelt, især da mange borgere havde lavt kognitivt funktionsniveau.

Hændelsesforløb den 18. marts 2021

Episoden, der førte til bortvisningen, fandt sted i køkkenet på botilbuddet, hvor Appellant og en kollega (Vidne 2) samt en borger (Vidne 3) var til stede.

Appellants Forklaring

Appellant forklarede, at han gik ind i køkkenet, hvor Vidne 2 var ved at smøre frokost. Han lagde sin højre hånd løst på Vidne 2's højre skulder og sagde venligt, at "her plejer vi at deles om tingene", da Vidne 2 havde taget al pålægget fra køleskabet, som deles af to afdelinger. Han var ikke irriteret og talte med normalt stemmeleje. Han benægtede at have taget nakkegreb på borgere tidligere.

Vidne 2's Forklaring

Vidne 2 forklarede, at Appellant kom bagfra og tog hårdt fat om hendes hals med den ene hånd, så fingrene kom om på siden eller foran på halsen. Hun oplevede, at hendes vejrtrækning blev påvirket, og hun havde svært ved at sige "stop" flere gange. Hun følte situationen ydmygende og hånende. Hun nævnte også, at Appellant tidligere havde taget fat om nakken på beboere, men hun havde ikke rapporteret det af frygt for at miste sin praktikplads.

Kommunens Reaktion

Efter episoden og tjenstlige samtaler, hvor Appellant først ikke kunne huske hændelsen og senere sagde, at han måske havde lagt en hånd på skulderen, vurderede kommunen, at hændelsen var så alvorlig, at den i sig selv kunne begrunde en bortvisning. De lagde vægt på tilliden mellem medarbejdere og den betydning, det havde for arbejdsmiljøet på botilbuddet. Kommunen overvejede ikke en skriftlig advarsel, da de mente, at Appellants ageren efter episoden viste, at han ikke var indstillet på at ændre adfærd.

Byrettens Afgørelse og Anke

Retten i Lyngby afsagde dom i første instans den 7. juni 2022. Appellant ankede dommen til Østre Landsret med påstand om, at kommunen skulle betale det krævede beløb. Appelindstævnte påstod dommen stadfæstet, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom, da de oplysninger, der var kommet frem for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat end byrettens afgørelse.

Sagsomkostninger

Fagforeningen Danmark, som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger, blev pålagt at betale sagsomkostninger for begge retter til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (Kommune). Beløbet udgjorde 104.445,75 kr. og forrentes efter Renteloven § 8 a.