Sag om berettigelsen af en bortvisning efter fysisk kontakt med en kollega

Denne sag omhandler spørgsmålet, hvorvidt Sagsøger uberettiget blev bortvist fra sin stilling ved Sagsøgte (Kommune), og om en eventuel opsigelse i samme situation ville have været sagligt begrundet. Sagen drejer sig endvidere om bortvisningens virkningstidspunkt.

Sagens Baggrund

Sagen udspringer af en hændelse den 18. marts 2021, hvor Sagsøger tog et hårdt greb om nakken på en kollega (Vidne 2) og fastholdt grebet i omkring 30 sekunder, selvom kollegaen gentagne gange bad Sagsøger om at stoppe. Både Sagsøger og Vidne 2 var tilknyttet et botilbud og havde jævnligt haft vagter sammen.

Sagsøgte (Kommune) blev bekendt med hændelsen den 23. marts 2021, hvorefter Sagsøger blev hjemsendt. En tjenstlig samtale blev afholdt den 25. marts 2021, og et høringsbrev om påtænkt bortvisning blev afsendt den 26. marts 2021. Efter Sagsøgers anmodning blev svarfristen udsat til den 8. april 2021. På baggrund af Sagsøgers indsigelser blev der foretaget yderligere undersøgelser, og bortvisningen blev fremsendt til Sagsøger den 15. april 2021.

Sagsøgers Påstande og Argumenter

Sagsøger nedlagde påstand om, at Sagsøgte (Kommune) skulle betale 472.618,30 kr. med procesrente. Beløbet dækkede blandt andet løn i opsigelsesvarsel, pension, ferieuge og fratrædelsesgodtgørelse.

Sagsøger argumenterede for, at bortvisningen var uberettiget på flere grundlag:

Retsfortabende Passivitet

• Sagsøgte (Kommune) udviste retsfortabende passivitet ved at forholde sig passiv i over to uger (fra den 30. marts til den 15. april 2021) efter at have modtaget Sagsøgers høringssvar, hvilket ikke opfylder kravet om prompte reaktion.

Uberettiget Bortvisning

• Sagsøger havde ikke groft misligholdt sine ansættelsesretlige forpligtelser, og der var derfor ikke grundlag for en bortvisning.
• Bevisbyrden for grov misligholdelse påhvilede Sagsøgte (Kommune) og var ikke løftet.
• Sagsøger gjorde krav på erstatning for et opsigelsesvarsel, opgjort som løn, pension og feriepenge.

Tilbagevirkende Kraft

• Bortvisningen, der blev truffet den 15. april 2021, kunne ikke tillægges tilbagevirkende kraft fra den 26. marts 2021, men skulle gælde fra den 15. april 2021, hvor den blev overbragt.

Manglende Løn og Fratrædelsesgodtgørelse

• Sagsøger gjorde krav på sædvanlig løn fra den 23. marts 2021 til den 15. april 2021.
• Sagsøger var berettiget til fratrædelsesgodtgørelse i henhold til Funktionærloven § 2 a (1 måneds løn) og Funktionærloven § 2 b (4 måneders løn for usaglig opsigelse), opgjort på baggrund af samtlige lønandele, herunder 6. ferieuge.

Usaglig Opsigelse og Proportional Reaktion

• Sagsøgers adfærd var ikke af en sådan grovhed, at en opsigelse kunne anses for proportional.
• En skriftlig advarsel ville have været tilstrækkelig, især henset til Sagsøgers lange anciennitet (siden 2009) uden kritik.

Sagsøgtes Påstande og Argumenter

Sagsøgte (Kommune) nedlagde påstand om frifindelse og argumenterede for, at bortvisningen var berettiget:

Berettiget Bortvisning

• Sagsøgers adfærd over for kollegaen udgjorde en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdets grundlæggende forpligtelser og var i strid med kommunens politik om vold, trusler og chikane.
• Bortvisningen var en berettiget og proportional reaktion, især da Sagsøger pure afviste, at hans adfærd var kritisabel, hvilket gjorde en advarsel formålsløs.

Tidsmæssigt Forløb

• Ledelsen reagerede prompte den 23. marts 2021 ved at hjemsende Sagsøger og indlede en sag om bortvisning.
• Forsinkelsen skyldtes Sagsøgers anmodning om udsættelse af partshøringsfristen og hans bestridelse af hændelsesforløbet, hvilket nødvendiggjorde yderligere undersøgelser.
• Der var ikke grundlag for at anse adgangen til bortvisning for fortabt som følge af passivitet.

Virkningstidspunkt

• Bortvisningen kunne tillægges virkning fra den 26. marts 2021 (datoen for høringsbrevet), da Sagsøger ikke leverede arbejdsydelse fra den 23. marts 2021.

Subsidiær Påstand

• Såfremt bortvisningen ikke var berettiget, ville Sagsøgers adfærd utvivlsomt have kunnet begrunde en saglig opsigelse, og en eventuel godtgørelse for urimelig afskedigelse skulle i så fald være et mindre, rent symbolsk beløb.

Opgørelse af Godtgørelse

• Der var ikke grundlag for at lade 6. ferieuge indgå i den månedsløn, der danner grundlag for udmålingen af ansættelsesretlig godtgørelse, da det er en overenskomstbaseret rettighed, hvis værdi skal afgøres ved faglig voldgift, ikke ved de ordinære domstole.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten fandt det bevist, at Sagsøger den 18. marts 2021 tog hårdt fat i nakken på Vidne 2 og fastholdt grebet, så Vidne 2 havde svært ved at tale og få vejret, trods gentagne anmodninger om at give slip. Retten lagde også vægt på, at Sagsøger under den tjenstlige samtale bagatelliserede forholdet og først benægtede, derefter forklarede, at det var venligt ment.

Retten vurderede, at Sagsøgers handlinger udgjorde en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvilket gav grundlag for en bortvisning. Retten fandt endvidere, at Sagsøgte (Kommune) havde ageret straks, og at den tid, der forløb med undersøgelse af sagen, primært skyldtes Sagsøgers anmodning om forlængelse af høringsfristen og hans bestridelse af handlingsforløbet. Retten fandt derfor ikke, at Sagsøgte (Kommune) havde fortabt muligheden for at bortvise Sagsøger grundet passivitet.

Retten fandt, at bortvisningen i hvert fald kunne have virkning fra høringsbrevet af 26. marts 2021, hvor høringsbrevet vedrørende bortvisning blev afleveret til Sagsøger. På denne baggrund traf retten afgørelse i overensstemmelse med Sagsøgte (Kommune)s frifindelsespåstand.

Retten frifandt Sagsøgte (Kommune) for Sagsøgers påstand om betaling af 472.618,30 kr. Fagforeningen Danmark, som mandatar for Sagsøger, blev pålagt at betale 45.000 kr. i sagsomkostninger til Sagsøgte (Kommune) inden 14 dage. Sagsomkostningerne skal forrentes efter Renteloven § 8 a.