Sag om afvisning af dækning for stråtagsskade under køberforsikring

Sagen drejer sig om en tvist mellem forsikringstagerne og Codan Forsikring A/S vedrørende afvisning af dækning for et nyt stråtag på en ejendom købt i 1998. Forsikringstagerne havde tegnet en køberforsikring hos Codan Forsikring A/S.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1777, og stråtaget blev lagt i 1981.
• Ved købet var der udarbejdet en tilstandsrapport, hvor stråtagets restlevetid blev skønnet til enten 15 eller 20 år.
• I 2004 konstaterede forsikringstagerne et hul i stråtaget og vandindtrængning.
• Codan afviste dækning med henvisning til, at skaden ikke var til stede ved overtagelsen, og at der var tale om slid og ælde.

Parternes argumenter

• Forsikringstagerne anførte, at skaden skyldtes forkert strå og bindinger, og at der var tale om en dækningsberettiget skade ifølge køberforsikringen. De henviste til, at en tækkemand havde vurderet, at taget ikke var udført håndværksmæssigt korrekt, og at slidlaget var for tyndt.
• Codan Forsikring A/S fastholdt, at skaden ikke var til stede ved overtagelsen, da der ikke var vandindtrængning i de første 6 år efter overtagelsen. Selskabet henviste til, at taget havde udlevet sin sædvanlige levetid for tage bundet med kokosgarn, og at der ikke var tale om en konstruktionsfejl. De henviste også til en syns- og skønsrapport, der angav, at binding med kokosgarn var almindelig byggeskik på tidspunktet for tagets oplægning.

Yderligere elementer

• Tækkemanden J.S. havde oplyst, at stråtaget på sydsiden var blevet meget forringet de seneste 3 år, men at tagfladerne ved overtagelsen var tilnærmelsesvis ens i tykkelse og udseende.
• Der var uenighed om tagets hældningsgrad og betydningen heraf for tagets levetid.
• Forsikringsbetingelserne angiver, at dækningen er betinget af, at skaden er til stede ved købers overtagelse af ejendommen, og at forsikringen ikke dækker forhold, der alene er udtryk for slid og ælde.

Ankenævnet bestemte, at Codan Forsikring A/S skulle erstatte klagerne udgiften til et nyt stråtag, men med et fradrag for slid og ælde på 65 %. Nævnet lagde vægt på, at den faktiske restlevetid for stråtaget var væsentligt kortere end den skønnede restlevetid ved ejendommens overtagelse, og at der ikke var oplyst omstændigheder, der tydede på, at den kortere levetid skyldtes forhold efter overtagelsen. Nævnet fandt derfor, at køberforsikringen skulle dække klagernes merudgifter som følge af tagets kortere levetid.