Sag om afvisning af dækning for stråtagsskade på ejerskifteforsikring

Klageren har tegnet en udvidet ejerskifteforsikring for en ejendom opført i 1923, som blev overtaget den 21. april 2019. Sagen omhandler en tvist om dækning af skader på ejendommens stråtag, som klageren mener er i en væsentligt dårligere stand end beskrevet i tilstandsrapporten af 18. december 2018.

Sagens baggrund og forløb

Ejendom og overtagelse Ejendommen er fra 1923, og stråtaget blev udført i 1998. Klageren overtog ejendommen den 21. april 2019.

Tilstandsrapportens oplysninger Tilstandsrapporten angiver en forventet restlevetid for taget på 10 år eller længere, baseret på et tabelopslag. Taget er anmærket med en K1-karakter for aldersbetonet afslid. Klageren anmeldte skaden den 9. august 2019, efter at en tækker gjorde opmærksom på, at taget var i dårligere stand end forventet.

Klagerens påstande og argumenter

Tagets faktiske tilstand Klageren mener, at tilstandsrapporten fejlagtigt beskriver tagets stand, og at taget er i en ringere forfatning end forventet. Tækkeren vurderer, at ca. 65% af taget er opslidt og klar til udskiftning, mens de resterende 35% har en restlevetid på 3-7 år. Klageren påpeger, at bindingerne på vestsiden er blottede, sydsiderne er slidte, og skotrenderne er klar til udskiftning. Mønningen trænger til opfyld. Desuden er skorstensinddækningen udført i zink/galvaniseret plade, som ikke tåler syre fra stråene, og ser uprofessionel ud.

Ønske om dækning Klageren ønsker, at forsikringsselskabet dækker omkostningerne til nødvendig omlægning af taget, med fradrag for slid og ælde. Klageren henviser til tidligere ankenævnskendelser i lignende sager, hvor klagere fik medhold.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

Afvisningsgrundlag Selskabet afviser dækning med henvisning til tilstandsrapportens K1-anmærkning om aldersbetonet afslid. Selskabets taksator konstaterede slid på den sydvestvendte tagflade, men ingen utætheder.

Vurdering af tagets stand Selskabet mener, at tagets tilstand ikke afviger nævneværdigt fra, hvad klageren med rimelighed måtte forvente på baggrund af tagets alder og tilstandsrapportens anmærkning. Selskabet påpeger, at stråtagets levetid afhænger af kvalitet, udførelse, omgivelser og vedligeholdelse. Forholdet med zink/galvaniseret plade ved skorstensinddækningen udgør ikke en dækningsberettigende skade, da der ikke er konstateret utætheder eller nærliggende risiko for skade. Selskabet fastholder, at bevisbyrden for, at tilstandsrapporten er klart forkert beskrevet, påhviler klageren, og henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 5L, der udelukker dækning for fejlagtig angivelse af forventet restlevetid i tilstandsrapporten.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at tilstandsrapportens angivelse af den forventede restlevetid for taget er baseret på et tabelopslag og ikke en konkret vurdering af det pågældende tag. Ejerskifteforsikringen indeholder ikke en garanti for, at taget konkret kan holde i en periode svarende til den forventede restlevetid i henhold til tabel. Af forsikringsbetingelsernes punkt 5L fremgår det, at forsikringen ikke dækker fejlagtig angivelse i tilstandsrapporten af den forventede restlevetid for bygningens tag. De anmeldte forhold vedrørende taget skal derfor vurderes efter ejerskifteforsikringens almindelige bestemmelser.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er skader i forsikringens forstand, for så vidt angår stråtaget, og at tilstandsrapportens beskrivelse af stråtagets tilstand dertil er klart forkert. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at stråtaget på overtagelsestidspunktet var ca. 21 år gammelt, og at den bygningssagkyndige i tilstandsrapporten har anført, at der generelt er aldersbetonet afslid. Klageren havde på baggrund af tilstandsrapportens bemærkning om afslid et rimeligt grundlag for at kunne tage stråtagets tilstand nærmere i betragtning. Nævnet bemærker, at den konkrete levetid for et stråtag kan variere alt efter kvalitet af strå, udførelse og omgivelsernes påvirkning af taget, og at det ikke i almindelighed kan betragtes som en dækningsberettigende skade, at et stråtag konkret udviser en levetid under middel.

Nævnet bemærker endvidere, at der efter sagens oplysninger i særlig grad er tale om afslid på tagflader orienteret mod syd og vest, hvilket er naturligt efter almindelig påvirkning fra vejr og vind.

Nævnet har videre lagt vægt på, at klageren ikke har bevist, at der forekommer utætheder ved stråtaget, eller at der er nærliggende risiko herfor inden for en kort tidsperiode. For så vidt angår mønningen fremgår det, at der er et underliggende lag af tagpap, hvilket i udgangspunktet i sig selv udgør en tæt tagbelægning. Nævnet bemærker, at tæthed må anses for at være tagets primære funktion.

Nævnet har også lagt vægt på, at klageren ikke har bevist, at der er egentlige udførelsesfejl ved stråtækningen. I tækkerens rapport hedder det, at taget er slidt. For så vidt angår lyngmønningen er der tale om en bygningsdel med relativ kort levetid, og udbedring heraf må henføres under normal vedligeholdelse.

Nævnet har for så vidt angår skorstensinddækning blandt andet lagt vægt på, at der ikke er påvist konkrete korrosionsskader eller tegn på utætheder eller nærliggende risiko for utætheder. Der foreligger ikke oplysninger, der sandsynliggør, at der er tale om en ganske ny konstruktion. Det forhold, at skorstensinddækningen uhensigtsmæssigt er udført af zink/galvaniseret plade, som kan korrodere som følge af syre fra stråene, udgør under disse omstændigheder ikke i sig selv en dækningsberettigende skade.