Højesteretsdom om henstand med betaling af skatter og afgifter

Sagen omhandler en appel fra en person, der søgte henstand med betaling af skatter og afgifter for indkomstårene 2004-2007. Appellanten havde klaget over opgørelsen af skatter og afgifter, der beløb sig til ca. 154 mio. kr. Skatteministeriet påstod stadfæstelse af landsrettens dom, subsidiært hjemvisning til SKAT for fornyet behandling.

Baggrund for Sagen

Appellanten var tidligere idømt fængsel i 5 år og en tillægsbøde på 55.862.627 kr. ved Retten i Helsingør for overtrædelse af Straffeloven § 289 vedrørende skatte- og afgiftslovgivningen af særlig grov karakter. Han var desuden dømt til at betale 21.738.000 kr. i erstatning til SKAT for unddragne selskabsskatter i medfør af Retsplejeloven § 991. Denne dom var anket til Østre Landsret.

Appellantens Økonomiske Forhold

Appellanten blev erklæret personlig konkurs i september 2008. Efter konkursen havde han et betydeligt privatforbrug:

• 25. september 2008 - 31. december 2008: 300.162 kr.
• 2009: 753.714 kr.
• 2010: 743.014 kr.

Efter konkursen indgik han en aftale med kuratorerne om at arbejde for dem i 3 måneder og modtog 3 gange 75.000 kr. I februar 2009 oprettede han en uregistreret virksomhed, hvorfra han modtog 50.000 kr. aconto om måneden fra en kunde. Indtægterne blev indsat på hans daværende ægtefælles konto. Han oplyste først myndighederne om denne virksomhed i maj 2010, efter at Landsskatteretten havde meddelt ham henstand med betalingen af kravet. Virksomheden havde således været i drift i over et år uden løbende afregning af skat og moms.

SKAT anmodede om en sikkerhedsstillelse på 1,5 millioner kr., som appellanten ikke kunne stille. Han modtog også B-indkomst fra et andet selskab, som han brugte til at betale gæld med. Appellanten levede primært af lån fra sin far, som førte nøje regnskab med lånene. Hans personlige gæld var steget betydeligt siden konkursen.

Tidligere Instans

Sagen blev tidligere afgjort af Østre Landsrets 16. afdeling den 21. december 2011. Appellanten havde klaget over Landsskatterettens afgørelse om henstand, og Landsskatteretten havde bevilget ham henstand i 4 år. SKAT havde dog afvist henstand, hvilket førte til klagen til Landsskatteretten og efterfølgende appel til Højesteret.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fandt, at appellanten ikke var berettiget til henstand med betaling af skatter og afgifter for indkomstårene 2004-2007. Retten lagde vægt på, at en henstand ville forøge en nærliggende fare for, at skatte- og afgiftskravet ikke ville kunne inddrives. Dette skyldtes appellantens økonomiske situation efter konkursen, hans drift af en uregistreret virksomhed uden løbende afregning af skat og moms, den store usikkerhed om hans indkomst- og formueforhold, det høje privatforbrug finansieret af udokumenterede familielån, samt mistanke om skattesvig af særlig grov karakter i den verserende straffesag. Appellanten blev desuden pålagt at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet, forrentes efter Renteloven § 8 a.