Command Palette

Search for a command to run...

Afgørelse om nægtelse af henstand med betaling af skat og afgift grundet konkurs og risiko for manglende betaling.

Sagstype

Almindelig civil sag

Status

Appelleret

Dato

21. december 2011

Sted

Østre Landsret

Sagsemner

Konkurs og insolvensSkat

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte skal bevilges henstand med betaling af skatter og afgifter for indkomstårene 2004-2007, eller om sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Sagen blev oprindeligt anlagt ved Retten i Lyngby, men blev henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Sagens Baggrund

Sagsøgte blev taget under personlig konkursbehandling den 24. september 2008. SKAT forhøjede den 22. juni 2009 Sagsøgtes skattepligtige indkomst og aktieindkomst for indkomstårene 2004-2007 med i alt 170.743.576 kr. og efteropkrævede 13.313.005 kr. i registreringsafgift. Sagsøgte påklagede disse afgørelser til henholdsvis Skatteankenævn Nærum og Landsskatteretten. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen om efteropkrævning af registreringsafgift den 9. februar 2011, hvilket Sagsøgte indbragte for Retten i Lyngby.

Sagsøgte er desuden tiltalt for afgiftsunddragelse og skattesvig af særlig grov beskaffenhed efter Straffeloven § 289 ved Retten i Helsingør. Straffesagen er foreløbigt udsat, indtil Sagsøgtes registreringsafgiftspligt og skattepligt samt størrelsen heraf er endeligt fastslået i det administrative og civilretlige system.

Den 5. november 2009 ansøgte Sagsøgte om henstand med betaling af de skyldige skatter og afgifter for indkomstårene 2004-2007 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 1, idet han samtidig klagede over ansættelserne. SKAT afslog anmodningen om henstand den 19. november 2009, idet det samlede restancebeløb var opgjort til 154.471.053 kr. Sagsøgte påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten.

Landsskatterettens Afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse den 20. april 2010 og bevilgede Sagsøgte henstand med betaling af de omhandlede krav uden krav om sikkerhedsstillelse. Det blev overladt til SKAT at fastsætte de nærmere øvrige vilkår for henstanden. Landsskatteretten henviste til, at Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 3 og Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 4 regulerer henstandens varighed og betingelser for sikkerhedsstillelse. Det blev også bemærket, at de omhandlede krav indgår i konkursboet, jf. Konkursloven § 147, stk. 1.

Parternes Synspunkter for Landsretten

Skatteministeriet har påstået, at Sagsøgte ikke skal meddeles henstand, da der er en nærliggende risiko for, at skatten ikke vil blive betalt. De argumenterede for, at vurderingen af risikoen skal ske i forhold til inddrivelsesmuligheden ved henstandsperiodens udløb, ikke kun ved ansøgningstidspunktet. Skatteministeriet fremhævede Sagsøgtes personlige konkurs, de betydelige krav, tiltalen for skattesvig, og at han drev uregistreret virksomhed uden at afregne skatter og moms. De anførte, at der var betydelig usikkerhed om Sagsøgtes indtægts- og formueforhold, og at en revisorredegørelse, der skulle dokumentere hans økonomi, havde begrænset bevisværdi, da den var udarbejdet til brug for sagen.

Sagsøgte har påstået frifindelse og gjort gældende, at der består en betragtelig usikkerhed om, hvorvidt SKATs forhøjelse af hans skattepligtige indkomst og registreringsafgift overhovedet er berettiget. Han anførte, at henstandsbestemmelsen netop søger at beskytte skatteyder i en sådan situation, og at hensynet til at beskytte skatteyder mod likviditetsbelastning vejer tungt, især ved så store og usikre krav. Sagsøgte mente, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at inddrivelsesmuligheden ville forringes ved ydelse af henstand, da hans formue allerede var negativ siden konkursen i 2008. Han argumenterede for, at hans tiltale for skattesvig ikke kunne tillægges betydning, da et strafansvar ikke var fastslået ved endelig dom.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten fastslår, at der skal foretages en konkret skønsmæssig vurdering af, om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand. Retten afviser Landsskatterettens snævre fortolkning af adgangen til at nægte henstand.

Retten lægger til grund, at:

  • Kravet er på over 150 mio. kr. og dermed af betydelig størrelse.
  • Sagsøgte er under personlig konkurs.
  • Sagsøgte er tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter efter Straffeloven § 289.
  • Sagsøgte drev uregistreret virksomhed fra 1. februar 2009 til 2. maj 2010 uden løbende at afregne eller forsøge at afregne skyldige skatter og moms.
  • Der består en betydelig usikkerhed om Sagsøgtes indtægts- og formueforhold efter konkursen, uanset den fremlagte revisorredegørelse.

Under hensyn hertil og efter en samlet vurdering finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn af 19. november 2009, hvorved ansøgningen om henstand blev afslået. Skønnet anses hverken for åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert eller utilstrækkeligt grundlag.

Afgørelse

Thi kendes for ret:

Sagsøgte skal anerkende, at han ikke i henhold til ansøgning af 5. november 2009 bevilges henstand med betaling af skatter og afgifter for indkomstårene 2004-2007.

I sagsomkostninger for landsretten skal Sagsøgte inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift og 46.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a.

Lignende afgørelser