Henstand med betaling af restskat tilladt under genoptagelsessag

Sagen omhandlede en klagers anmodning om henstand med betaling af restskat for indkomstårene 2006, 2007 og 2008, mens skatteansættelsessagerne for disse år var genoptaget hos SKAT. SKAT havde afslået anmodningen med den begrundelse, at der ikke var klaget til en klageinstans over de afgørelser, der havde foranlediget opkrævningen af restskatterne.

Klagerens revisor havde anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne, og SKAT havde genoptaget sagerne. For indkomståret 2006 var ligningen afsluttet med en nedsættelse, mens der for 2007 og 2008 var udsendt forslag til ændring, hovedsageligt nedsættelser, og der pågik stadig korrespondance om ændringernes størrelse.

Landsskatteretten anmodede Skatteministeriet, Koncerncentret, om en udtalelse, da sagen blev anset for principiel. Ministeriet var enig i Landsskatterettens kontors forslag til afgørelse.

Landsskatteretten bemærkede, at Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 1, 1. pkt. fastslår, at Told- og skatteforvaltningen kan give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Retten henviste til forarbejderne, der angiver, at bestemmelsen er en lovfæstelse af mangeårig praksis, hvor der som udgangspunkt gives henstand ved klage over en skatteansættelse. Retten lagde vægt på, at SKATs egen vejledning om "Processuelle regler på SKATs område" fra 2007-1-udgaven og frem til 2010-1-udgaven eksplicit inkluderede "en anmodning om genoptagelse af" i formuleringen om henstand. Selvom denne formulering blev fjernet i 2010-2-udgaven, havde SKAT ikke udsendt meddelelse om en praksisændring, og der var ikke dokumenteret en ændret administrativ praksis.

Retten fandt endvidere, at en formålsfortolkning af Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 1, 1. pkt. førte til, at begrebet "klage" også omfatter tilfælde, hvor rigtigheden af kravet er til behandling hos SKAT i en genoptagelsessag. Dette er i overensstemmelse med lovens formål om at give borgere reel mulighed for at få prøvet rigtigheden af SKATs afgørelser. Der var ingen andre oplysninger, der gav grundlag for at nægte klageren henstand.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fastslog, at klageren var berettiget til henstand med betaling af den del af restskatterne for indkomstårene 2006, 2007 og 2008, som de genoptagne skatteansættelsessager vedrørte. Retten fandt, at begrebet "klage" i Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 1 ud over klager til administrative klageinstanser også omfatter sagsanlæg ved domstolene og tilfælde, hvor rigtigheden af et krav er til behandling hos SKAT i en genoptagelsessag. Denne fortolkning stemmer overens med lovens formål om at give borgere reel mulighed for at få prøvet SKATs afgørelser, samt med SKATs egen administrative praksis, som den var beskrevet i tidligere udgaver af SKATs vejledning.

Henstanden gælder, indtil genoptagelsessagerne er afgjort, og såfremt de nye afgørelser indeholder nedsættelser, indtil nye årsopgørelser er udskrevet. For perioden fra nye afgørelser til udskrivning af årsopgørelser henvises til Statsskatteloven § 38, 2. pkt., hvorefter betalingspligten bortfalder, når der er truffet afgørelse om ændring.

Det blev overladt til SKAT at udstede henstandsbevillingen og fastsætte de nærmere vilkår for henstanden i overensstemmelse med gældende regler og sædvanlig praksis, herunder vurdering af krav om sikkerhedsstillelse.