Højesteretsdom: Afgiftsgodtgørelse for spædevand i fjernvarmesystemer

Sagen omhandler en tvist mellem Fjernvarme Fyn Produktion A/S og Skatteministeriet vedrørende tilbagebetaling af kulafgift for energi anvendt til fremstilling af spædevand, der tilføres fjernvarmenettet. Sagen blev anket til Højesteret efter en dom fra Østre Landsret den 30. juni 2023, som stadfæstede Skatteministeriets afgørelse.

Sagens Baggrund

Fjernvarme Fyn Produktion A/S (tidligere Fynsværket) producerer elektricitet og varme ved brug af afgiftsbelagte brændsler, herunder kul. I perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2012 leverede selskabet varme til Fjernvarme Fyn Distribution A/S, som driver et fjernvarmenet. Varmen leveres ved opvarmning af det cirkulerende vand i fjernvarmenettet.

Spædevandets Rolle

Fjernvarmenettet kræver løbende tilførsel af vand på grund af lækager, renovering og udbygning. Dette vand, kaldet spædevand, gennemgår en proces for at reducere salte og ilt for at mindske korrosion i rørene. Som en del af denne proces opvarmes vandet ved brug af fjernvarme. Fjernvarme Fyn Produktion producerer spædevand, hvoraf en del anvendes internt, og resten leveres til Fjernvarme Fyn Distribution. Ifølge en aftale fra 2011 var Fjernvarme Fyn Produktion forpligtet til at levere både fjernvarme og spædevand, og spædevandet blev afregnet efter de faktiske omkostninger.

Tvistens Kerne

Fjernvarme Fyn Produktion A/S gjorde gældende, at energiforbruget til fremstilling af spædevand ikke skulle være afgiftsbelagt, da der ikke er tale om samproduktion af varme og spædevand, men snarere et forbrug af varme i processen. De argumenterede for, at spædevand er en handelsvare, og at behovet for spædevand er uafhængigt af forbrugernes varmebehov, men skyldes vandtab og netudbygning.

Skatteministeriet fastholdt, at spædevandsproduktionen er en integreret og nødvendig del af fjernvarmeproduktionen og -leverancen. De anførte, at kulafgiftslovens hovedregel er, at der ikke ydes tilbagebetaling af afgift på varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af den varme, der afsættes, jf. Kulafgiftsloven § 8, stk. 3, 1. pkt..

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom, hvilket betyder, at Skatteministeriet blev frifundet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet.

Flertallets Begrundelse (tre dommere)

Flertallet fandt, at spædevand, der tilføres fjernvarmenettet, er en integreret del af den samlede varmeleverance. Energiforbrug til fremstilling af spædevand er derfor omfattet af Kulafgiftsloven § 8, stk. 3, 1. pkt., som fastslår, at afgift af varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, ikke tilbagebetales. Der blev ikke fundet grundlag for at yde afgiftsgodtgørelse efter Kulafgiftsloven § 8, stk. 4, nr. 1 (procesvarmebestemmelsen), da denne bestemmelse i lyset af forarbejderne ikke omfatter energiforbrug til fremstilling af spædevand, der er en del af den samlede varmeleverance.

Flertallet lagde vægt på:

• Historisk praksis siden 1970'erne, hvor energi anvendt til fremstilling af leveret varme har været afgiftsbelagt uden godtgørelse.
• Afgiftsmyndighedernes praksis siden 1985, hvor varmeproducerende virksomheder ikke har kunnet opnå godtgørelse for energi brugt til spædevand.
• Formålet med afgiften, som er at opnå energibesparelser hos private husholdninger.

Mindretallets Begrundelse (to dommere)

Mindretallet var uenigt og mente, at der ikke fremstilles varme, men tværtimod forbruges varme ved fremstillingen af spædevand. De anførte, at det forbrug af kul mv., der er anvendt til fremstilling af spædevandet, skal ses som en forudsætning for levering af varme, ikke som fremstilling af varme i lovens forstand. De fandt, at Kulafgiftsloven § 8, stk. 3 ikke omfatter energianvendelse med henblik på selve leveringen eller transporten af varmeenergi til varmeaftageren. Lovens overordnede formål, at pålægge afgift på energi til rumopvarmning, taler ikke for en udvidende fortolkning af bestemmelsen.

Mindretallet stemte for, at Skatteministeriet skulle anerkende Fjernvarme Fyn Produktions ret til tilbagebetaling af afgift efter Kulafgiftsloven § 8, stk. 1 for varer anvendt til fremstilling af spædevand leveret i perioden 2010-2012.

Sagsomkostninger

Højesteret fandt, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part, under hensyn til sagens karakter.