Landsrettens dom i sag om betaling for elforbrug

Sagen omhandler en tvist mellem elselskabet NRGi Net A/S (appellant) og Part A (indstævnte) vedrørende et ubetalt krav for elforbrug i perioden 2001-2006. Sagen blev anket til Vestre Landsret efter en dom i Retten i Holstebro.

Baggrund for Sagen

NRGi Net A/S fremsatte et krav mod Part A for et betydeligt elforbrug, der blev konstateret ved en aflæsning den 11. maj 2006. Ifølge elselskabets oversigt over elforbruget stod elmåleren på 73.001 kWh i 1996 og 210.489 kWh i 2008. Elselskabet foretog aflæsninger i årene 1996-2001, men i perioden 2002-2005 blev forbruget enten ikke aflæst eller skønnet.

Part A bestred kravet og gjorde gældende, at det fakturerede forbrug var for højt i forhold til hans faktiske forbrug, da han boede alene på ejendommen og havde et lavt elforbrug. Han forklarede, at der i perioden 1996-2005 havde været en lejer i en af udbygningerne, som anvendte el til erhvervsmæssige formål, herunder et korntørreri og en frokoststue med elradiator. Lejeren betalte for sit elforbrug via en bi-måler, men gik konkurs i 2005 og betalte ikke den sidste regning.

Part A anførte desuden, at elselskabets opgørelse af tilgodehavendet var fejlbehæftet, idet han ikke var blevet krediteret for visse indbetalinger.

Sagsforløb og Bevisførelse

• Byrettens Dom: Retten i Holstebro afsagde dom den 1. juli 2009. Det fremgår ikke direkte af landsrettens dom, hvad byrettens afgørelse var, men NRGi Net A/S appellerede dommen, hvilket indikerer, at de ikke fik fuldt medhold.
• Ankesagen: For landsretten gentog NRGi Net A/S sin påstand om, at Part A skulle betale det fulde beløb. Part A påstod dommen stadfæstet, subsidiært at han skulle dømmes til at betale et mindre beløb.
• Nye Bilag: Der blev fremlagt nye bilag til brug for ankesagen.
• Elmålerens Tilstand: En erklæring fra EnergiMidt af 15. marts 2010 bekræftede, at Part A's elmåler var kalibreret på et målerlaboratorium, og at der ikke var konstateret fejl ved måleren. Parterne var enige om, at dette kunne lægges til grund.
• Forklaringer:
  • Part A forklarede om ejendommens brug, installation af korntørreri i 1997, og lejerens elforbrug. Han fastholdt, at hans eget forbrug var lavt.
  • Vidne 2 (kundeambassadør fra elselskabet) forklarede om elselskabets praksis for aflæsninger og fakturering, herunder at manglende aflæsninger over flere år kunne føre til store regninger. Han erkendte en fejl i fakturaens formulering om "betalt aconto".
  • Vidne 1 (elektriker fra EL:CON EL-anlæg A/S) bekræftede, at han havde kontrolleret elmåleren og ikke bemærkede fejl. Han kunne ikke udtale sig om bi-måleren, men bemærkede, at et årligt forbrug på 20.000 kWh i et stuehus er meget stort, men muligt ved brug af elblæsere til opvarmning.

Landsrettens Afgørelse og Begrundelse

Landsretten lagde til grund, at der ikke var fejl ved elmåleren på Part A's ejendom. Dette var parterne enige om, og en erklæring fra EnergiMidt bekræftede, at måleren var kalibreret uden fejl.

Forbrugsperiode og Dokumentation

Det blev fastslået, at elmåleren den 21. juli 2001 viste 115.338 kWh, og ved elselskabets næste aflæsning den 11. maj 2006 viste den 207.152 kWh. Dette svarede til et gennemsnitligt årligt forbrug på knap 19.000 kWh i perioden 2001 til 2006.

Landsretten fandt, at Part A i perioden 2002 til 2006 havde aftaget el fra elselskabet, men ikke løbende havde kontrolleret sit elforbrug eller indberettet det til elselskabet. Det var derfor først ved elselskabets aflæsning i maj 2006, at det store forbrug siden sidste aflæsning i 2001 blev konstateret.

Retten vurderede, at det påhvilede Part A at dokumentere eller sandsynliggøre, at det fakturerede forbrug ikke svarede til det faktiske forbrug, hvilket Part A ikke havde gjort.

Krav og Procesrente

Landsretten lagde til grund, at det aflæste forbrug den 11. maj 2006 var korrekt. Da der ikke var grundlag for at tilsidesætte elselskabets kontoudtog vedrørende modtagne indbetalinger, fandt retten, at elselskabet havde godtgjort et krav mod Part A på 100.858,13 kr.

Landsretten tog derfor appellantens (NRGi Net A/S) påstand til følge.

Sagsomkostninger

Da det måtte formodes, at sagen kunne have fået et andet udfald, hvis de nye bilag var fremlagt i byretten, blev sagens omkostninger for byretten ophævet.

Statskassen blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten til NRGi Net A/S med i alt 20.740 kr. Beløbet omfattede 2.740 kr. til retsafgift og 18.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Landsretten lagde vægt på sagens udfald og omfang.

Domsslutning

• Part A skal til NRGi Net A/S betale 100.858,13 kr. med procesrente af:
  • 88.772,03 kr. fra den 5. januar 2007 til 14. marts 2008.
  • 101.111,95 kr. fra den 15. marts 2008 til 19. juni 2008.
  • 99.814,38 kr. fra den 20. juni 2008.
• Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten til NRGi Net A/S med 20.740 kr.
• Det idømte skal betales inden 14 dage.
• Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a.