Sag om forbud mod brug af betegnelse i markedsføring

Denne sag omhandler en tvist mellem Sagsøgerne (Virksomhed 1, Sagsøger 1 og Sagsøger 2) og Sagsøgte (Virksomhed 2) vedrørende brug af varemærker og markedsføring. Sagsøgerne påstod, at Sagsøgte skulle ophøre med at bruge en bestemt betegnelse i sin markedsføring og betale godtgørelse for uberettiget brug. Sagsøgte påstod frifindelse.

Sagens Baggrund

Sagsøgerne har i en årrække drevet forretningen "Anonymiseret Betegnelse X" i Anonymiseret By A, hvor de sælger brugsgenstande, herunder beklædningsdele af egen uldproduktion. I foråret 1999 indgik parterne en aftale, hvor Sagsøgte skulle designe og sy tøjmodeller i uld til salg fra sagsøgernes forretning mod et fast beløb per enhed. Disse modeller blev leveret til salg i sommerhalvåret 1999.

Efter drøftelser om fremtidigt samarbejde i efteråret 1999 opstod der et brud mellem parterne efter årsskiftet 1999/2000. Sagsøgte åbnede herefter sin egen forretning i Anonymiseret By B, hvorfra hun solgte brugskunstvarer og designede beklædningsdele i uld, i konkurrence med sagsøgerne.

I januar 2000 annoncerede sagsøgerne deres uldvarer under betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse X" i en brochure. Senere i 2000, efter at sagsøgte havde etableret sin egen forretning, begyndte hun at anvende betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse X" i sin markedsføring.

Sagsøgernes Påstande og Begrundelser

Sagsøgerne gjorde gældende, at sagsøgtes markedsføringsmæssige anvendelse af betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse X" var i strid med deres rettigheder. De påstod, at "Anonymiseret Betegnelse X" var et varemærke, beskyttet i medfør af Varemærkeloven § 3, stk. 1, nr. 2 ved deres ibrugtagning, hvilket skete i januar 2000 i forbindelse med annonceringen i brochuren "Læsø – Rig på oplevelser". De mente derfor, at sagsøgte ikke var berettiget til at bruge den forvekselige betegnelse "Anonymiseret Betegnelse X" i sin markedsføring og var berettiget til at forbyde denne erhvervsmæssige anvendelse i medfør af Varemærkeloven § 4.

Sagsøgerne anførte desuden, at sagsøgte måtte antages at have handlet forsætligt og derfor var forpligtet til at udrede vederlag og erstatning for den uberettigede benyttelse af varemærket, jf. Varemærkeloven § 43, stk. 1. De fremhævede, at sagsøgte havde tilstræbt en retsstridig udnyttelse af forvekslingsrisikoen, især da sagsøgerne i årrække havde anvendt kombinationer af ordene "Anonymiseret By C" og "Anonymiseret Ord" i deres markedsføring, og sagsøgte først havde taget betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse Y" i brug efter sagsøgernes markedsføring under "Anonymiseret Betegnelse X". Det blev anset som en skærpende omstændighed, at sagsøgte fortsatte brugen af betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse Y" efter sagens anlæg.

Sagsøgerne gjorde subsidiært gældende, at sagsøgtes erhvervsmæssige anvendelse af betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse Y" var i strid med Markedsføringsloven § 5, da sagsøgte ikke havde adkomst til at benytte denne betegnelse, og den var egnet til at fremkalde forveksling med sagsøgernes betegnelse.

Sagsøgtes Påstande og Begrundelser

Sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Hun gjorde gældende, at sagsøgerne ikke havde særlige rettigheder til betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse X", da dette stred mod Varemærkeloven § 3, stk. 2 og Varemærkeloven § 13, stk. 2. Sagsøgte mente derfor at have ret til at anvende betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse Y" i sin markedsføring, og at sagsøgerne ikke var berettigede til at forbyde hende at anvende sit egennavn i denne sammenhæng. Sagsøgte hævdede desuden, at betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse X" udelukkende var anvendt på hendes foranledning og i forbindelse med markedsføring af hendes modeller. Det var udokumenteret, at sagsøgerne havde solgt produkter under denne betegnelse, og der var ikke grundlag for at antage, at sagsøgte profiterede på sagsøgernes markedsføringsindsats.

Sagsøgte fremsatte endvidere et erstatningskrav mod sagsøgerne, idet hun mente, at sagsøgerne havde krænket hendes ophavsret til de designede modeller ved at anvende disse uden samtykke i deres markedsføring.

Rettens Bemærkninger og Afgørelse

Retten bemærkede, at et varemærke i henhold til Varemærkeloven § 2, stk. 1, nr. 1 kan bestå af ord og ordforbindelser, der er egnede til at adskille en virksomheds varer fra andres. En varemærkeret stiftes ved ibrugtagning af varemærket for de varer, for hvilke det anvendes, jf. Varemærkeloven § 3, stk. 1, nr. 2.

Sagsøgerne har i en årrække drevet forretning og har i hvert fald siden januar 2000 anvendt betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse X" i forbindelse med markedsføringen af deres varer. Retten fandt, at denne betegnelse havde det fornødne særpræg til, at sagsøgerne kunne opnå eneret til den. Det blev ikke godtgjort, at varemærket var udelukket fra registrering i henhold til Varemærkeloven § 3, stk. 2 og Varemærkeloven § 13, stk. 2.

Da sagsøgernes ret til betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse X" blev stiftet ved ibrugtagning i januar 2000, og da sagsøgerne siden da vedvarende har anvendt betegnelsen i markedsføringsmæssige sammenhænge, fandt retten, at sagsøgerne i medfør af Varemærkeloven § 4, stk. 1 var berettiget til at forbyde sagsøgte at gøre erhvervsmæssig brug af betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse X", da der bestod en risiko for forveksling.

Retten fandt endvidere, at sagsøgtes anvendelse af betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse Y" havde tilstræbt en retsstridig udnyttelse af forvekslingsrisikoen i forhold til sagsøgernes varemærke. Som følge af denne krænkelse var sagsøgte i medfør af Varemærkeloven § 43, stk. 1 pligtig til at udrede et rimeligt vederlag for udnyttelsen af varemærket samt erstatning for den yderligere skade. Da sagsøgerne ikke havde dokumenteret et tab, blev der ikke tilkendt erstatning. Vederlaget for udnyttelsen af varemærket blev skønsmæssigt fastsat til 2.500 kr.

Sagsøgtes modkrav om krænkelse af ophavsret til designede modeller blev ikke godtgjort.

Dommens Konklusion

Retten afsagde dom den 31. maj 2001, hvorved:

• Sagsøgte tilpligtedes at anerkende, at hun er uberettiget til at anvende betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse Y" i forbindelse med sin markedsføring.
• Sagsøgte tilpligtedes at ophøre med at bruge betegnelsen "Anonymiseret Betegnelse Y".
• Sagsøgte skulle inden 14 dage fra dommens dato betale 2.500 kr. til sagsøgerne med sædvanlig procesrente fra den 12. oktober 2000.
• Sagsøgte skulle inden samme frist betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgerne.