Kærende frifindes i sag om prøvelse af en af Beboerklagenævnet truffet afgørelse om en flytteafregning

Sagen omhandler en tvist mellem Lejerbo, Pakhustorvet 4, Kolding (kærende) og to indkærede parter vedrørende en flytteafregning. Tvisten opstod i forbindelse med de indkæredes fraflytning af en lejlighed tilhørende Boligselskabet Lejerbo Afdeling 101-0 Munkebo, hvor der var uenighed om lejlighedens tilstand og omkostninger til udbedring.

Sagens Oprindelse og Forløb

De indkærede underskrev en lejekontrakt den 3. december 1996 med "Boligselskabet Lejerbo Afdeling 101-0 Munkebo". Efter fraflytning den 1. november 2005 opstod der uenighed om flytteafregningen. Sagen blev indbragt for Beboerklagenævnet for Kolding Kommune, som den 9. februar 2006 traf afgørelse om flytteafregningen.

Boligrettens Behandling

De indkæredes advokat indleverede den 16. maj 2006 en boligretsstævning til Retten i Kolding. Som sagsøgt var anført "Lejerbo, Pakhustorvet 4, 6000 Kolding". De indkærede nedlagde påstand om frifindelse for Lejerbos krav. Retten i Kolding traf den 22. november 2006 delafgørelse om, at en af kærende nedlagt afvisningspåstand ikke blev taget til følge. Denne kendelse blev indbragt for landsretten med tilladelse, jf. Retsplejeloven § 253, stk. 4.

Ankeforløbet i Landsretten

For landsretten påstod kærende (Lejerbo) afvisning af sagen, subsidiært frifindelse. De indkærede påstod stadfæstelse af boligrettens afgørelse.

Parternes Argumentation

• Kærende (Lejerbo) anbringender:
  • Stævningens påstand var uden selvstændig mening, og sagen skulle afvises, jf. Retsplejeloven § 348 og Retsplejeloven § 349.
  • Lejerbo er ikke en selvstændig juridisk person, men et overordnet begreb. Den rette sagsøgte er afdeling 101-0, som er økonomisk uafhængig og indehaver af fordringer.
  • De indkærede havde udvist passivitet ved ikke at stævne den rette sagvolder.
• Indkæredes anbringender:
  • Stævningen opfyldte kravene i Retsplejeloven § 348, da det var let at forstå meningen med påstanden.
  • Selvom der ikke var identitet mellem Lejerbo Kolding og de enkelte afdelinger, var organisationen og dens afdelinger optrådt på en måde, der gjorde det tilstrækkeligt præcist at angive "Lejerbo, Kolding" som sagsøgt, da der ikke kunne herske tvivl om, hvilken afdeling lejemålet hørte under.

Lejerbos Organisatoriske Struktur

Det fremgik af vedtægterne for Den selvejende almene boligorganisation Lejerbo, Kolding, at:

• Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Lejerbo, Kolding § 1, stk. 1 fastslog navnet og at organisationen er en datterorganisation af Den almene forretningsførerorganisation Lejerbo.
• Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Lejerbo, Kolding § 2, stk. 1 beskrev formålet med at opføre, udleje, administrere og vedligeholde støttet boligbyggeri.
• Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Lejerbo, Kolding § 10, stk. 1 fastslog, at bestyrelsen har den overordnede ledelse og er ansvarlig for driften af boligorganisationen og dens afdelinger.

Landsrettens Vurdering og Afgørelse

Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at afvise sagen på grund af stævningspåstandens udformning, da den var blevet tydeliggjort.

Spørgsmålet om Rette Sagsøgte

Landsretten lagde vægt på bestemmelserne i lov om almene boliger m.v., som fastslår, at afdelinger knyttet til en boligorganisation er økonomisk uafhængige af andre afdelinger og af boligorganisationen som helhed. Den enkelte afdeling har skøde på sin ejendom og er indehaver af fordringer mod lejere. Dette betød, at søgsmålet skulle have været rettet mod "Boligselskabet Lejerbo, afd. 101, Munkebo".

Selvom Lejerbo, Kolding, havde optrådt som administrator på afdelingens vegne, kunne dette ikke ændre på, hvem den rette sagsøgte var. Da kærende ikke havde givet samtykke til, at de indkærede ved en berigtigelse af stævningen kunne rette sagen mod afdelingen som rette sagvolder, kunne en sådan berigtigelse ikke finde sted. Landsretten tog derfor kærendes frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostninger

De indkærede blev pålagt at betale sagens omkostninger for begge retter til kærende med 16.000 kr. inklusive moms. Beløbet skulle betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a. Landsretten lagde vægt på, at de spørgsmål, som kæremålet omfattede, havde været genstand for mundtlig forhandling i boligretten.