Morarenter ved afdragsordning for tilbagebetaling af pension

En kommune indgik i juli 1998 en aftale med en pensionist om afdragsvis tilbagebetaling af et krav på social pension på 12.000 kr. efter Pensionsloven § 42. Kommunen valgte at fastsætte morarenter af hele tilbagebetalingsbeløbet, selvom kravet blev afviklet afdragsvis. Dette skete på trods af, at afdragsaftalen blev indgået, fordi pensionisten ikke var i stand til at afholde beløbet på én gang.

Det sociale nævn pålagde kommunen at genvurdere beslutningen om renteberegning. Nævnet mente, at når der var grundlag for en afdragsordning, omfattede hjemlen til at kræve morarenter alene forfaldne, ikke betalte afdrag. Nævnet henviste til, at en afdragsordning etablerer en henstandsordning, hvor kravet ikke kan anses for forfaldent, så længe ordningen overholdes.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. Kommunen anførte, at betingelserne for gebyrer efter rente- og gebyrloven var opfyldt, da der var udpantningsret for ydelsen, og at kommunen led et rentetab ved ikke at have den skyldige ydelse til disposition.

Ankestyrelsen var enig med det sociale nævn og fastslog, at kommunen ikke havde krav på morarenter af hele tilbagebetalingsbeløbet. Der kunne alene pålægges morarenter af ikke rettidigt betalte afdrag.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde til grund, at krav på tilbagebetaling af pension er omfattet af lov om gebyrer og morarenter, da de opkræves af kommunen og er tillagt udpantningsret, jf. Pensionsloven § 47, stk. 2.

Dog blev det vægtet, at kommunen havde indgået en aftale om henstand med betaling i form af en afdragsordning. Når der er grundlag for en afdragsordning, kan beløbet ikke længere konkret inddrives ved udpantning. Derfor kunne der i sådanne tilfælde ikke kræves morarenter, medmindre afdrag ikke betales rettidigt.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det kunne tillægges vægt, at morarenter ikke oversteg det rentetab, kommunen led, eller at kommunen havde omkostninger ved at indgå en afdragsaftale. Sigtet med loven er at forbedre restancesituationen ved at give restanter et incitament til at indbetale skyldige beløb rettidigt, ikke at kompensere for rentetab ved indgåede afdragsordninger.