Sag om bidragsfritagelse og regulering af pensionsydelser i HTS Pension

Klageren klagede over HTS Pensions sagsbehandling i forbindelse med bidragsfritagelse. Klageren havde været omfattet af en pensionsordning siden 1994 og var i 1996 udsat for en arbejdsskade, der i 1998 medførte tilkendelse af mellemste førtidspension.

Klagerens påstande

Klageren mente, at han var berettiget til bidragsfritagelse fra skadestidspunktet i 1996, at pensionsbidraget skulle udbetales med den til enhver tid gældende sats ifølge overenskomsten, at bidragsfritagelsen også omfattede arbejdsgiverandelen af pensionsbidraget, og at den del af indbetalingerne, der tidligere var indgået til betaling af præmie til invalidesummen, nu skulle overføres til pensionsdelen.

Klagerens advokat argumenterede bl.a. med, at det ikke klart fremgik af pensionsbeviset, at præmiefritagelsen først gjaldt fra tilkendelse af førtidspension, og at klageren allerede på skadestidspunktet havde været 2/3 erhvervsudygtig. Advokaten henviste til Forsikringsaftaleloven § 24 om, at forsikringsydelsen kan kræves betalt 14 dage efter, at selskabet har haft mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger.

Selskabets argumenter

Selskabet afviste klagerens krav og henviste til forsikringsbetingelserne, hvorefter retten til præmiefritagelse indtræder, når den forsikredes erhvervsevne er nedsat med 2/3, og at HTS Pension som betingelse for retten til præmiefritagelse kan kræve, at det offentlige har bevilget mellemste eller højeste førtidspension. Selskabet anførte, at skadestidspunktet i forlængelse heraf fastsættes som tidspunktet for tilkendelse af førtidspension.

Selskabet anførte desuden, at bidragsfritagelsens størrelse bestemmes af de indbetalte pensionsbidrag på skadetidspunktet, og at der ikke er holdepunkter for, at størrelsen af en bidragsfritagelse skulle kunne forhøjes på baggrund af senere tilkomne bidragsforhøjelser. Selskabet oplyste, at præmiefritagelsen også omfatter arbejdsgiverandelen af pensionsbidraget, og at risikopræmien, som før udbetaling af invalidesummen blev fratrukket klagerens indbetalinger, ikke længere fratrækkes, hvilket indebærer, at depotet forøges med størrelsen af denne risikopræmie.

Nævnet kunne ikke give klageren medhold, da selskabet ifølge forsikringsbetingelserne kunne betinge pensionsudbetalingen af, at medlemmet var tilkendt mellemste eller højeste førtidspension. Da selskabet havde gjort denne betingelse gældende over for klageren, var klageren først berettiget til ydelserne efter forsikringen fra tidspunktet for opfyldelsen af denne betingelse i august 1998, da han blev tilkendt mellemste førtidspension.

Selskabet havde dokumenteret, at forsikringen også omfattede arbejdsgiverandelen, jf. selskabets brev af 18/6 2003.

Nævnet lagde til grund, at forsikringens pensionsbidragsandel var overgået til opsparing.

For så vidt angår spørgsmålet om regulering af ydelserne i forbindelse med overenskomstændringer fandt nævnets flertal, at der ikke forelå nogen aftale om regulering af ydelserne i sådanne tilfælde. Pensionsbeviset talte blot om, at det var pensionsordningen, der fortsatte, og det kunne i overensstemmelse med udtalelsen fra Forsikring & Pension lægges til grund, at det var helt sædvanligt for arbejdsmarkedspension, at der ikke foretoges den af klageren hævdede bidragsregulering. Nævnets flertal fandt på den baggrund, at klageren ikke havde krav på den hævdede bidragsregulering.

Nævnets mindretal fandt i overensstemmelse med det af klagerens advokat anførte, at formuleringen af forsikringsbetingelserne var uklar, og at klageren derfor havde ret til regulering af ydelserne som følge af overenskomstændringer.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen kunne der heller ikke gives klageren medhold vedrørende dette klagepunkt.