Nævnets kompetence ved klage over afslag på førtidspension

Kommunen traf afgørelse om afslag på at rejse sag om førtidspension efter Pensionslovens § 18. Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at sagen skulle overgå til behandling efter Pensionslovens § 18. Nævnet tilkendte samtidig førtidspension efter Pensionslovens § 16, jf. § 20, stk. 1.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen, idet den mente, at nævnet ikke havde kompetence til af egen drift at tilkende førtidspension, når den oprindelige klage kun vedrørte afslag på at rejse sag. Kommunen bemærkede, at den ikke klagede over afgørelsen efter Pensionslovens § 18 og havde besluttet at følge nævnets afgørelse om tilkendelse af pension.

Nævnet forsvarede sin afgørelse med, at der kun er én pensionsgrad, og at det sparer tid at tilkende pension samtidig. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare praksis efter de nye regler om social pension.

Ankestyrelsen fastslog, at det sociale nævn som klageinstans alene havde kompetence til at tage stilling til den påklagede afgørelse, som var kommunens afslag på at rejse sag om førtidspension efter Pensionslovens § 18.

Nævnet havde derfor ikke kompetence til af egen drift at tilkende førtidspension efter Pensionslovens § 20, stk. 1. Dette skyldes, at en afgørelse om tilkendelse af førtidspension forudsætter, at borgeren har haft mulighed for at udtale sig over for de afgørende personer, jf. Pensionslovens § 20, stk. 3.

Ankestyrelsen henviste til Retssikkerhedsloven § 60, stk. 1, som fastslår, at kommunale afgørelser kan indbringes for nævnet. Da kommunen kun havde truffet afgørelse efter Pensionslovens § 18, skulle nævnet have hjemvist sagen til kommunen for videre behandling, frem for selv at tilkende pension. Hensynet til at spare tid kunne ikke medføre et andet resultat.

Ankestyrelsens afgørelse fik dog ikke betydning for den konkrete sag, da kommunen allerede havde tilkendt pension i overensstemmelse med nævnets afgørelse. Ankestyrelsen bemærkede desuden, at tidspunktet for tilkendelse af pension ved ændring af en afgørelse efter Pensionslovens § 20, stk. 2 til Pensionslovens § 20, stk. 1 afhænger af en konkret vurdering, og sagen skal hjemvises, hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger.