Bistandstillæg til dialysepatient med gigt

Sagen omhandlede en kvinde, der trods helbredsklager var fuldtidsansat som kontormedhjælper indtil sin død i september 2003. Hun var selvhjulpen i dagtimerne, men hendes ægtefælle varetog det meste af husholdningen, suppleret af ugentlig hushjælp. Kvinden led primært af følger efter en nyretransplantation i 1987 og fremskreden gigt, der fra november 2002 påvirkede hendes hænder og gjorde hende ude af stand til selv at betjene sit peritonealdialyseapparat, som hun brugte hver nat fra kl. 22.00 til 7.00. Hendes ægtefælle måtte derfor altid være til stede for at yde den nødvendige hjælp til til- og frakobling samt håndtering af dialysevæsken.

Kommunen havde oprindeligt tilkendt kvinden invaliditetsydelse, men afslog bistandstillæg. Det sociale nævn omgjorde denne afgørelse og fandt, at hun opfyldte betingelserne for bistandstillæg, da hendes behov for bistand i forbindelse med dialysebehandlingen oversteg, hvad der kunne betragtes som ægtefællehåndsrækninger. Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at den ældre praksis i SM P-1-82 ikke var relevant for moderne peritonealdialyse og kvindens funktionsevne. Nævnet fastholdt dog sin afgørelse med henvisning til kvindens gigtlidelse og det varige behov for bistand. Sagen blev behandlet i principielt møde for at supplere SM P-1-82.