Ændring af afgørelse om førtidspension grundet manglende dokumentation for varig nedsat arbejdsevne

En 53-årig gift kvinde, der primært havde været hjemmegående og kun havde haft kortvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, søgte om førtidspension. Hun havde tidligere drevet en minkfarm med sin ægtefælle, som blev nedlagt i 2001.

Kommunen afslog ansøgningen den 30. marts 2005. Begrundelsen var, at behandlingsmulighederne, herunder vægttab, ikke var udtømte, og at vægtreduktion potentielt kunne mindske hendes træthed. Kommunen vurderede, at hendes evner inden for madlavning, bagning og syltning i hjemmet indikerede, at hun kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet i lignende jobfunktioner.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse den 23. maj 2005 og fandt kvinden berettiget til førtidspension. Nævnet mente, at det var dokumenteret, at hendes arbejdsevne var varigt nedsat i et omfang, der forhindrede hende i at blive selvforsørgende, uanset støttemuligheder.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen. I klagen blev det fremhævet, at ansøgeren ingen uddannelse havde og ikke havde været på arbejdsmarkedet i de seneste 30 år, samt at behandlingsmulighederne ikke var udtømte.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fandt, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at ansøgerens arbejdsevne ikke kunne forbedres. Ankestyrelsen fandt det heller ikke åbenbart formålsløst at foretage en arbejdsprøvning.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren kunne varetage mange opgaver i hjemmet, herunder indkøb, madlavning, bagning, syltning og almindelig husholdning. Det blev vurderet, at hendes funktionsniveau var godt, og at disse ressourcer kunne anvendes i et arbejde, hvor der blev taget hensyn til arbejdstid og opgaver.

Det blev bemærket, at ansøgerens manglende uddannelse og lange fravær fra arbejdsmarkedet som hjemmegående ikke i sig selv var et tilstrækkeligt grundlag for at tilkende førtidspension i henhold til Pensionsloven § 20, stk. 2.