Frakendelse af bistandstillæg under ophold i bofællesskab

En borger med Down Syndrom og en række andre sygdomme fik i 1982 tilkendt bistandstillæg. Fra 15. januar 1995 fik borgeren ophold i et kommunalt botilbud.

Kommunen frakendte bistandstillægget med virkning fra 1. januar 2007, da borgerens behov blev dækket af boformen. Det sociale nævn stadfæstede afgørelsen og henviste til, at borgeren boede i et bofællesskab efter den tidligere Serviceloven § 91, nu Serviceloven § 107, stk. 1. Nævnet bemærkede, at behov for bistand uden for hjemmet eventuelt kunne dækkes efter reglerne om personligt tillæg eller Serviceloven § 97.

Nævnet understregede, at bistandstillæg ikke var tiltænkt at dække medicinudgifter eller almindelige forsørgelsesudgifter, og at lang tids modtagelse af tillægget ikke hindrede frakendelse. Borgeren klagede over, at tillægget aldrig var bevilget til daglig personlig pleje, og at der ikke var taget forbehold ved udflytning. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare betingelserne for bistandstillæg under ophold i bofællesskab.

Ankestyrelsen fandt, at borgerens behov for personlig bistand og pleje var dækket af personalet i botilbuddet. Borgerens aktiviteter uden for hjemmet medførte heller ikke et så omfattende behov for bistand, at bistandstillægget skulle bevares.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren fik dækket sine daglige behov for personlig bistand af personalet i bofællesskabet, som var etableret efter den tidligere Serviceloven § 91 og den nugældende Serviceloven § 107, stk. 1. Det er en betingelse for bistandstillæg, at der foreligger et behov for personlig bistand fra andre til fornødenheder som hygiejne, måltider, af- og påklædning samt færden inde og ude.

Det forhold, at borgeren ofte besøgte sine forældre, manglede midler til medicin eller ferie, eller havde modtaget tillægget i lang tid, var ikke tilstrækkeligt til at bevare tillægget. Ankestyrelsen understregede, at bistandstillæg ikke er beregnet til at dække medicinudgifter eller almindelige forsørgelsesudgifter.

Ankestyrelsen bemærkede, at behov for yderligere bistand til fritidsaktiviteter og ledsagelse kunne dækkes efter Pensionsloven om personligt tillæg og efter Serviceloven. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens frakendelsestidspunkt, da borgeren i lang tid havde modtaget tillægget uden at opfylde betingelserne. Ankestyrelsen tiltrådte dermed Det sociale nævns afgørelse.