Afslag på retshjælpsdækning ved tvist om lejeforhøjelse: Erhvervsmæssig udlejning vs. nødudlejning og krav om beboelse

Klageren havde en retshjælpsforsikring i Købstædernes Forsikring GS og klagede over selskabets afslag på at meddele tilsagn om retshjælpsdækning til en sag mod en lejer af sin lejlighed. Selskabet anførte, at sagen var undtaget retshjælpsdækning, da der var tale om en erhvervsmæssig tvist, og klageren ikke beboede lejligheden på tidspunktet for søgsmålsgrundens opståen.

Sagens omstændigheder

• Klageren udlejede sin lejlighed pr. 16/8 2013.
• Ved ansøgning om retshjælpsdækning af 16/7 2014 oplyste klagerens advokat, at sagen vedrørte fortolkning af en reguleringsklausul (trappeleje) i lejekontrakten.
• Lejen var oprindeligt fastsat til kr. 6.850,00 inkl. forbrug.
• Der var opstået en fejl i lejekontrakten, idet trappelejen ikke var blevet tilpasset det konkrete lejemål.
• Lejerne afviste at betale startlejen og henholdt sig til den lavere leje i lejekontraktens § 11.
• Klageren havde forgæves søgt sagen afgjort ved Huslejenævnet og Fogedretten.
• Klagerens advokat anførte, at ejerlejligheden var udlejet af nød, idet klageren ikke selv havde midler til at bebo den, og at hun ikke drev virksomhed med professionel udlejning.
• Lejligheden havde været udbudt til salg via forskellige mæglere, men forgæves.
• Klageren var studerende og ville læse til sygeplejerske.

Parternes argumenter

• Klagerens advokat argumenterede for, at der var tale om nødudlejning, og at klageren derfor var berettiget til retshjælpsdækning.
• Selskabet fastholdt, at der var tale om erhvervsmæssig udlejning, og at klageren ikke havde foretaget reelle salgsbestræbelser.
• Selskabet henviste til, at lejligheden ikke blev brugt til sikredes private beboelse på skadetidspunktet, og at tvisten udspringer af sikredes erhverv.
• Klagerens advokat fremlagde dokumentation for salgsbestræbelser og anførte, at lejekontrakten var tidsbegrænset.
• Selskabet bemærkede, at Civilstyrelsen havde meddelt afslag på fri proces, idet der efter Civilstyrelsens opfattelse var tale om bi-erhverv.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag på retshjælpsdækning. Tvisten vedrørte et tidsrum, hvor klagerens lejlighed ikke blev anvendt til privat beboelse, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 17, stk. 1, litra d). Nævnet henviste til en tilsvarende afgørelse i sag 83.283. Klagerens argument om nødudlejning kunne ikke føre til et andet resultat, da det ville medføre en udvidelse af forsikringsbetingelserne, der ikke var sprogligt belæg for. Afgørelsen i sag 50.000 angik alene en fortolkning af begrebet "erhvervsudøvelse" i henhold til forsikringsbetingelsernes § 3, stk. 1. Klageren fik derfor ikke medhold.