Forældelse af krav på førtidspension - Sagsbehandlingstid og genoptagelse

En borger blev i 1986 tilkendt førtidspension med virkning fra 1984. I november 2001 blev borgeren tilkendt mellemste førtidspension, men med udbetaling begrænset til 1. december 1996 grundet den 5-årige forældelsesfrist.

Det sociale nævn genoptog senere sagen og ændrede afgørelsen, så borgeren havde ret til udbetaling fra 1. marts 1993. Dette skyldtes, at forældelsesfristen var suspenderet i to perioder med administrativ sagsbehandling: 1. december 1995 - 31. januar 1997 og 17. november 1997 - 11. februar 1999.

Borgerens advokat ankede nævnets afgørelse. Advokaten argumenterede for, at en yderligere periode med administrativ sagsbehandling fra 15. april 1989 - 23. februar 1990 også skulle medregnes i forlængelsen af forældelsesfristen.

Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse om, at der ikke kunne udbetales mellemste førtidspension med tilbagevirkende kraft tidligere end fra 1. marts 1993. Afgørelsen var i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis for forældelsesfrister i pensionssager.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den 5-årige forældelsesfrist, jf. Forældelsesloven § 1 og Forældelsesloven § 2, regnes fra ansøgningen om genoptagelse (11. juli 2000). Fristen forlænges med sagsbehandlingstiden i de perioder, hvor sagen har været under behandling hos myndighederne.

De perioder, der medregnedes, var 1. december 1995 - 31. januar 1997 og 17. november 1997 - 11. februar 1999. Disse perioder førte til, at udbetaling kunne ske fra 1. marts 1993.

Ankestyrelsen fandt, at sagsbehandlingstiden i 1989/1990 ikke kunne medregnes som yderligere forlængelse af forældelsesfristen. Dette skyldes, at der ikke var sket yderligere sagsbehandling i den periode, der allerede var medregnet i tilbageregningen til 1. marts 1993. Den relevante paragraf for førtidspension er Gammelførtidspensionloven § 14, stk. 2.