Landsret stadfæster varetægtsfængsling i surrogat efter grov vold

Sagen omhandler en kære af en byretskendelse om varetægtsfængsling. En sigtet person, født i 1949, blev af Retten i Kolding varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling efter en voldsepisode den 9. december 2023. Både sigtede og anklagemyndigheden kærede byrettens afgørelse til Vestre Landsret.

Byrettens afgørelse

Den 11. december 2023 afsagde Retten i Kolding kendelse om varetægtsfængsling af sigtede på en psykiatrisk afdeling. Fængslingen skete i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 2, som omhandler risiko for gentagelse.

Kære til Landsretten

Sagen blev indbragt for Vestre Landsret med modsatrettede påstande:

• Sigtede: Kærede med påstand om løsladelse.
• Anklagemyndigheden: Kærede med påstand om, at varetægtsfængslingen skulle ske på baggrund af vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter Straffeloven § 246, jf. Straffeloven § 245, stk. 1.

Landsrettens vurdering

Landsretten fandt, at der var en særligt bestyrket mistanke mod sigtede. Retten lagde vægt på de operationskrævende skader, forurettede pådrog sig, samt hendes alder og fysiske tilstand. På den baggrund konkluderede landsretten, at volden som minimum var omfattet af straffelovens bestemmelse om grov vold. Landsretten stadfæstede derfor byrettens kendelse om varetægtsfængsling i surrogat.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens kendelse.

Landsrettens begrundelse

Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse for, at der forelå en særligt bestyrket mistanke om, at sigtede havde udsat forurettede for vold den 9. december 2023.

Vurdering af voldens grovhed

På baggrund af oplysningerne om forurettedes operationskrævende skader, sammenholdt med hendes alder og fysiske tilstand, fandt landsretten, at volden som minimum skulle kvalificeres som grov vold efter Straffeloven § 245, stk. 1.

Stadfæstelse af varetægtsfængsling i surrogat

Landsretten tiltrådte endvidere byrettens grunde for, at betingelserne for varetægtsfængsling i surrogat på en psykiatrisk afdeling var opfyldt i henhold til Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 2, jf. Retsplejeloven § 777, stk. 1.

Byrettens kendelse blev derfor stadfæstet.