Afgørelse om forsørgertabserstatning efter soloulykke

Sagen drejer sig om en kvindes krav om forsørgertabserstatning efter hendes samlevers død i en soloulykke, hvor han var fører af den bil, der var omfattet af en autoansvarsforsikring hos Nykredit Østifterne Forsikring A/S. Selskabet havde anerkendt erstatningspligten over for parrets mindreårige datter, men anførte efterfølgende, at dette skyldtes en fejl, da den ansvarlige for dødsfaldet var afdøde selv.

Parternes argumenter

• Klageren påstod, at Nykredit Østifterne Forsikring A/S var forpligtet til at udbetale forsørgertabserstatning til hende og hendes datter i henhold til autoansvarsforsikringen.
• Selskabet anførte, at der ikke var en ansvarlig skadevolder at rette kravet mod, da afdøde selv var ansvarlig for ulykken. Selskabet henviste til Erstatningsansvarsloven § 12, hvoraf det fremgår, at krav om forsørgertabserstatning skal rettes mod en anden end afdøde. Selskabet henviste også til Færdselsloven § 101, stk. 1, og Færdselsloven § 104, stk. 1, om hvem der er ansvarlig for et motordrevet køretøj.
• Klageren krævede udbetaling af forsørgertabserstatning til datteren indtil det 24. år, idet afdøde efter sine indkomstforhold ville være blevet pålagt at betale uddannelsesbidrag indtil dette tidspunkt. Barnet var 12 år på dødsfaldstidspunktet.
• Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at ansvarsforsikringen ikke dækker ansvar for skade på førerens person.

Nævnet fandt, at klagerens og hendes datters krav på forsørgertabserstatning var afledt af skade på samleverens person, idet samleveren var ejer og bruger af køretøjet og blev dræbt i en eneulykke. Nævnet fastslog, at et sådant krav ikke kan gennemføres og ikke er dækket af forsikringen. Nævnet henviste til Betænkning 1036 s. 138, hvoraf det fremgår, at udvalget afstod fra at anbefale regler om førerpladsdækning. Da selskabet ved en fejl havde accepteret at udbetale erstatning til datteren indtil hendes 18. år, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet en dækningspligt ud over det allerede accepterede.

Som følge heraf blev det bestemt, at klagen ikke kunne tages til følge.