Afgørelse om dækning af stjålet Rolex ur under rejseforsikring efter overfald

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning af tingsskade efter et røveri i udlandet under en rejse.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren blev udsat for et røveri i en udenlandsk by, hvor han mistede sit Rolex ur, fik ødelagt sine briller og pådrog sig en hovedskade. Røveriet blev anmeldt til det lokale politi, og klageren modtog hospitalsbehandling. Klageren havde tegnet en årsrejseforsikring og en indboforsikring hos Topdanmark, samt en kreditkortforsikring hos et andet selskab.

Tidligere udbetalinger

• Andet forsikringsselskab: Udbetalte 30.000 kr. via kreditkortforsikringen.
• Topdanmark (Indboforsikring): Udbetalte erstatning for tingsskaden (uret og brillerne) under indboforsikringens bagagedækning, som havde en maksimal dækning på 110.000 kr.
• Topdanmark (Rejseforsikring): Udbetalte godtgørelse for personskaden som følge af overfaldet.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren kræver yderligere dækning fra Topdanmark under rejseforsikringen for den resterende værdi af det stjålne Rolex ur, da den udbetalte erstatning fra indboforsikringen ikke dækkede det fulde tab. Klageren henviser til rejseforsikringens dækningsskema punkt 17.12.C, hvoraf det fremgår, at forsikringen ved overfald "dækker det beløb, som en overfaldsmand ville blive dømt til at betale efter lov om erstatningsansvar i Danmark". Klageren argumenterer for, at en overfaldsmand er erstatningsansvarlig for både person- og tingsskade, og at rejseforsikringen derfor bør dække tingsskaden. Klageren har i den forbindelse henvist til Erstatningsansvarsloven § 19 og anført, at det ikke fremgår af forsikringsbetingelserne, at dækningen kun omfatter personskade.

Topdanmarks påstand og argumenter

Topdanmark fastholder, at årsrejseforsikringens dækning for overfald (punkt 17.12) alene omfatter personskade, og at tingsskade som følge af overfald ikke er dækket under denne del af rejseforsikringen. Selskabet anfører, at dækningsskemaets punkt 17.12.C omhandler erstatningsopgørelsen, men at det er en forudsætning, at betingelserne for dækning for overfald er til stede, hvilket de ikke er for tingsskadens vedkommende, da overfaldsdækningen alene dækker skade på personen. Topdanmark påpeger, at bagage er dækket under indboforsikringens bagagedækning (punkt 18), som har en fastsat maksimumsum, og at klageren havde mulighed for at forhøje denne sum mod en merpræmie.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at Topdanmark Forsikring A/S's afgørelse er korrekt.

Ankenævnet lægger vægt på, at rejseforsikringens dækning for overfald, som beskrevet i punkt 17.12 A i forsikringsbetingelserne, specifikt dækker, hvis den sikrede "kommer til skade". Dette indikerer, at dækningen primært omfatter personskade. Selvom punkt 17.12 C henviser til "lov om erstatningsansvar i Danmark" for at bestemme erstatningens størrelse, forudsætter denne henvisning, at dækningen for overfald er til stede, og denne dækning er begrænset til personskade.

Nævnet bemærker, at Erstatningsansvarsloven § 19 og den generelle Erstatningsansvarsloven primært regulerer erstatning og godtgørelse for personskade, tab af forsørger, tort og godtgørelse til efterladte. Erstatningsansvar for tingsskade har derimod ikke direkte hjemmel i Erstatningsansvarsloven, men følger af dansk rets almindelige ulovbestemte erstatningsretlige principper.

Det fremgår desuden af forsikringsbetingelserne for årsrejseforsikringen, at "Din Årsrejse knytter sig til din indboforsikring i Topdanmark" og at "Din bagage ... er omfattet af din indboforsikring, og dækningen følger af de vilkår, der gælder for indboforsikringen". Dette betyder, at tyveri af bagage og røveri af genstande er omfattet af indboforsikringen og ikke rejseforsikringen. Indboforsikringen dækker direkte skade som følge af røveri, overfald og ran, jf. dækningsskemaet punkt 17 A 6 for indboforsikringen, med en maksimal dækning på 110.300 kr. Klageren havde mulighed for at forhøje denne sum mod en merpræmie, men valgte ikke at gøre det.

På baggrund af ovenstående kan Ankenævnet ikke kritisere selskabets afgørelse, da rejseforsikringen ikke hjemler dækning for det resterende tab for uret.