Sag om prøvelse af faderskab efter omsorgs- og ansvarserklæring

Sagen omhandler en kendelse fra Retten i Aarhus vedrørende prøvelse af faderskab, hvor Statsforvaltningen Midtjylland oprindeligt havde afvist Mulig fars anmodning. Afvisningen skete på baggrund af en omsorgs- og ansvarserklæring, som Mor og Person 1 havde afgivet, hvor Person 1 anerkendte faderskabet til barnet.

Sagens Baggrund og Statsforvaltningens Afgørelse

Statsforvaltningen Midtjylland traf den 10. september 2009 afgørelse om, at Mulig far ikke kunne få prøvet faderskabet til barnet, som Mor fødte den Dato 2 2009. Dette skyldtes, at Person 1 allerede havde anerkendt faderskabet via en omsorgs- og ansvarserklæring.

Mulig far anmodede herefter om, at Statsforvaltningens afgørelse blev indbragt for retten, hvilket skete den 17. september 2009. Mulig far påstod, at hans anmodning om faderskabsprøvelse skulle tages til følge, mens Mor protesterede herimod.

Omsorgs- og Ansvarserklæringen

Den 2. april 2009 modtog Statsforvaltningen en omsorgs- og ansvarserklæring fra Mor og Person 1. Erklæringen, dateret samme dag, fastslog, at de sammen ville varetage omsorgen og ansvaret for deres barn, som forventedes født Dato 1 2009. Blanketten angav, at faderskabet kunne registreres på dette grundlag i forbindelse med barnets fødsel.

Statsforvaltningen returnerede erklæringen den 11. maj 2009 til Mor og bemærkede, at registreringen af faderskabet skulle ske ved kirkekontoret i forbindelse med barnets fødsel, og at registreringen ville være endelig seks måneder efter barnets fødsel.

Mulig fars Indsigelser og Dokumentation

Den 13. maj 2009 meddelte Mulig far Statsforvaltningen, at Mor havde oplyst, at hun ikke ønskede ham som far til deres kommende barn. Han vedlagde en udfyldt blanket til anerkendelse af faderskab.

Statsforvaltningen gjorde den 4. juni 2009 Mor opmærksom på, at en faderskabssag ville blive rejst, hvis der ikke blev registreret faderskab ved barnets fødsel, eller hvis ingen anden sag blev rejst.

Den 6. juni 2009 anmodede Mulig far Statsforvaltningen om at rejse faderskabssag. Han beskrev sit forhold til Mor fra oktober 2007 til februar 2009, herunder fælles ferier, planer om at flytte sammen (de lejede et hus fra 1. august 2008), og hans involvering i Mors graviditet. Han vedlagde mails og fotografier som dokumentation for et fast samlivsforhold.

Mors Modstridende Oplysninger

Den 2. juli 2009 informerede Statsforvaltningen Mor om Mulig fars anmodning. Den 19. august 2009 oplyste Mor Statsforvaltningen, at hun i begyndelsen af juli 2008 besluttede ikke at flytte sammen med Mulig far, og at de hverken før eller senere havde etableret et samlivsforhold. Hun forklarede, at deres forhold var konfliktfyldt og afbrudt flere gange, og at hun fortrød underskrivelsen af lejekontrakten.

Mulig far sendte yderligere bemærkninger den 7. september 2009, hvorefter Statsforvaltningen traf sin afgørelse den 10. september 2009, hvor de afviste Mulig fars anmodning med henvisning til Børneloven § 6, stk. 2. Statsforvaltningen lagde vægt på, at Mulig far ikke havde sandsynliggjort et fast samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, herunder manglende fælles folkeregisteradresse, økonomi eller bohave.

Byrettens Afgørelse og Begrundelse

Retten tog udgangspunkt i Børneloven § 6, stk. 1, som fastslår en mands ret til at få prøvet faderskabet, hvis han har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid. Dog er denne ret betinget, hvis en anden mand allerede er registreret som barnets far, eksempelvis via en omsorgs- og ansvarserklæring efter Børneloven § 2 eller Børneloven § 3. I sådanne tilfælde kræves det, at den mand, der ønsker faderskabet prøvet, levede i et fast samlivsforhold med moderen på tidspunktet for graviditeten, jf. Børneloven § 6, stk. 2.

Retten fandt, at Mulig far ikke havde sandsynliggjort, at han levede i et fast samlivsforhold med Mor i den relevante periode. Dette blev især begrundet med, at parterne opgav deres planer om at flytte sammen i den fælleslejede bolig, og at de aldrig havde haft fælles folkeregisteradresse.

Anerkendelsens Foreløbige Karakter

Det blev fremhævet, at anerkendelser af faderskab er foreløbige indtil seks måneder efter barnets fødsel, jf. Børneloven § 5, stk. 1. Inden for denne periode kan en faderskabssag rejses af moderen, faderen eller barnets værge. Dette betyder, at sagen ikke faldt ind under reglerne for genoptagelse af sager i Børneloven kapitel 4.

Statsforvaltningens Sagsbehandling

Omsorgs- og ansvarserklæringer kan afgives før barnets fødsel, men forudsætter normalt, at moderen rejser faderskabssag, jf. Børneloven § 4. Hvis moderen i graviditetsperioden har haft seksuelt forhold til andre mænd end den, der har afgivet erklæringen, kan anerkendelse efter Børneloven § 14, stk. 3 ikke ske før fødslen, jf. Børneloven § 14, stk. 7.

Retten bemærkede, at Mor ikke havde oplyst Statsforvaltningen om seksuelle forhold til andre mænd i graviditetsperioden. Dog havde Mulig fars henvendelser skabt tilstrækkelig tvivl til, at Statsforvaltningen ikke burde have afsluttet sagen på baggrund af omsorgs- og ansvarserklæringen. Sagen burde i stedet have været sendt til retten for afgørelse, jf. Børneloven § 13, nr. 2.

Konklusion

Den afgivne omsorgs- og ansvarserklæring er derfor ikke til hinder for, at Mulig far kan få prøvet, om han er far til barnet. Sagens behandling fortsætter ved retten.

Thi bestemmes:

Mulig far kan få prøvet, om han er far til det af Mor den Dato 2 2009 fødte barn. Sagens behandling fortsætter her ved retten.